En idégruppe arbejder på at etablere en musicalefterskole i Fredericia. Fredag eftermiddag fremlagde David Gulløv (A), Christian Jørgensen (V) og Michael Tøffner planerne i Eksercerhuset på Bülows Kaserne.

Tidligere på ugen offentliggjorde parterne planerne om musicalefterskolen, der efter planen skal åbne i skoleåret 2023. Forude venter der praktisk arbejde, som idégruppen skal lave, og en placering efterskolen er heller ikke fastlagt endnu. Parterne talte dog varmt for, at placeringen kan være inden for voldene for at skabe endnu mere byliv.

Til stede ved præsentationen til projektet var politikerne David Gulløv og Christian Jørgensen, der begge er engagerede indenfor kulturområdet, samt Michael Tøffner, er i sit virke som skolelærer har arbejdet med at opføre musicals.

– Selve rammen for det her er, at vi ønsker at etablere en musicalefterskole i Fredericia. Vi skal undersøge mulighederne for at få den placeret, og nogle ting skal spille sammen før det kan lade sig gøre. Skolen skal følge efterskoleloven, og det betyder finansieringen er uafhængig af kommunale driftsmidler. Skolen skal som udgangspunkt rumme 60 elever i 2023 stigende til 80 elever i 2025, og det er det niveau vi opererer med på sigt. Det bliver alene til 10. klasse, og undervisningen er derfor regulereret af folkeskoleloven. Hensigten er, at vi skal præsentere, hvad skolen formår, og det vil vi gøre ved at arbejde efter årlige opsætninger, både store og små, men det skal give en synlighed til byen. Vi opererer med to linjer, på den ene side med en traditionel performancelinje med dem der vil på scenen, men også en linje til dem der ønsker at være bagved scenen i produktion, siger Michael Tøffner, som har respekt for det arbejde, der er lavet med musicals i Fredericia:

– Det handler om en by og unge mennesker, der står et sted i deres liv, hvor personlige udvikling tager fart og en by, der i en årrække har bygget en kultur og image op med dygtige menneskers investeringer, og man har formået at bygge sig hen i en førende position på musicalområdet. Vi vil gerne give menneskerne muligheden for at forsætte deres virke i Fredericia og udvikle muscialgenren i byen, forklarer Tøffner.

David Gulløv, Michael Tøffner, Christian Jørgensen og Naomi Gulløv foran scenen i Eksercerhuset. I forbindelse med præsentationen af projektet sang Naomi og gav prøver på, hvad en musicalefterskole kan.

Optimalt set ser Gulløv, Jørgensen og Tøffner, at efterskolen kan flytte ind i allerede, etablerede rammer.

Det er der, hvor Christian og jeg er med i det, da vi kan være med til at facilitere de muligheder, som der er. Det skal ske i dialog med idégruppe, hvor vi skal se, hvad der er af faciliteter. Jo mere bynært, jo bedre vil det være, da eleverne på den måde vil blive en del af bybilledet, siger David Gulløv.

Rent imagemæssigt vil det betyde meget for Fredericia at få etableret en efterskole, da hvis man kigger mod naboerne i nord, syd, øst og vest er efterskole, og at det så vil blive en musicalefterskole vil gøre det endnu bedre, fortæller Christian Jørgensen.

– Det vil betyde meget for os, da vi forsøger at brande os som uddannelsesby over en bred kam. Vi er lykkedes med nogle ting, og kan vi lykkes med efterskolen er det endnu en appelsin i turbanen. Hvis vi kan lave det med en niche på et område, hvor vi er i international topklasse, vil det betyde rigtig meget. Vi har skabt DNA i Fredericia omkring musicals med at levere på et højt kunstnerisk niveau, og kan vi putte en i efterskole ind i den fødekæde vil det konsolidere vores position, siger han.

Parterne fortæller, at det endnu er for tidligt i processen til at indlede en dialog med Fredericia Musicalteater og Den Kreative Skole, men det er parter, som er tænkt ind i projektet slår de fast.

1 KOMMENTAR

  1. Mon det nu også er nødvendigt, at Christian Jørgensen er med i det. Der allerede flere ting, der er gået i udu, når han sidder i bestyrelsen eller har noget med det at gøre.

Skriv en kommentar