Forside Fredericia Plakaterne på vej ned – men er der glemt nogen?

Plakaterne på vej ned – men er der glemt nogen?

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Torsdag er sidste mulighed for partierne til at pille valgplakaterne ned igen, men hvad nu hvis de glemmer en enkelt eller to?

En historisk lang valgkamp er slut, hvilket betyder at alle de mange valgplakater atter er på vej ned fra lygtepælene. Valgplakaterne har en unik evne til at skabe vrede i befolkningen, så det er måske meget godt, at de nu er på vej ned.

Flere af partierne er allerede i fuld gang, og nogle giver sågar hinanden en hjælpende hånd med at tage dem ned.

Men hvad skal du som borger gøre, hvis der mangler at blive pillet en plakat eller to ned? Det første du bør gøre er at kigge bag på plakaten, her finder du kontaktoplysninger på den ansvarlige. Smid en SMS med en lokation, så er jeg helt sikker på at de nok skal skynde sig afsted. Alternativt kan du tage den ned selv – men her er det stadig god stil lige at sende en SMS afsted, for de fleste af partierne genbruger deres plakater.

Så tænker du nok: Kan det være mit ansvar? Nej, det kan det bestemt ikke. Men det tager dig ligeså lang tid at løse det i fredelighed med en SMS, som hvis du tager et billede og skriver et langt opslag i en af mange Facebook-grupper.

Ellers smid en mail til mig med et billede af plakaten, så skal jeg nok formidle budskabet videre. I fanger mig på valg@fredericiaavisen.dk.

https://www.ibc.dk/hf-vuc/
DEL