Pronto Pizza i Munkegade i Kolding har fået en bøde på 5000 kroner samt en sur smiley efter fødevaremyndighedernes seneste kontrolbesøg.

Følgende er konstateret ved kontrolbesøget: opbevaringstemperatur i køleskab og i kølebord er for høj. I køleskab er opbevaringstemperatur målt til 7,2° C mens kernetemperatur i ost og stegt hakket oksekød er målt til hhv. 9,6° og 7,4° C. I kølebord er opbevaringstemperatur målt til 9,6° C og kernetemperatur i ost er målt til 11,6° C.

Virksomheden havde følgende bemærkninger til fødevaremyndighederne: Det er første gang temperaturen er så høj og vi kasserer varerne.