I mandags åbnede PizzaMamma på Urbania Street Food. Dermed er alle køkkenerne nu besatte og madsortimentet er udvidet på det populære spisested.

Pizza er noget alle kan forholde sig. Der er mange om buddet i Fredericia, og endnu et har set dagens lys på Urbania Street Food, da Camilla Sørensen har åbnet PizzaMamma, som havde første åbningsdag i mandags.

Hundredvis af pizzaer blev langet over disken på åbningsdagen, som var særdeles velbesøgt, da Urbania afholdt deres populære banko, hvor gæsterne også lagde vejen forbi madboderne.

Siden har Fredericia AVISEN været forbi pizzaboden, hvor Camilla og hendes mand, Rasmus, stod for vores frokost.

En Hawaii-pizza går man ikke galt i byen med. (Foto: Fredericia AVISEN)

Bestillingen blev afgivet til den unge medarbejder, der var bag disken med Camilla og syv minutter senere var maden klar. Vi bestilte en klassisk Hawaii-pizza og en “Urbania”, der består af hjemmelavet tomatsauce, ost, okseflank, løg, champignon og bacon.

I vores tilfælde havde vi kun bestilt mad fra en bod, men i en bod på et streetfood sted er det vigtigt, at maden kommer hurtigt samtidig med kvaliteten er i orden så man kan nyde maden med dem man er der sammen med, der potentielt kan have bestilt fra en anden bod.

Det kriterie opfyldte PizzaMamma, og med den smagsoplevelse vi fik er der tale om et sted, der helt sikkert kan blive et hit hos de fredericianske streetfood-gæster.

Urbania-pizzaen faldt i god jord. (Foto: Fredericia AVISEN)

Bunden var sprød og smagen var i top fra pizzaerne, der var lavet i en stenovn. Råvarerne var friske og selvom der var tale om en råkold dag i fæstningsbyen, sendte smagen en til varmere himmelstrøg, hvor pizzaen har sin oprindelse fra.

Flere på på Urbania havde fået samme idé som os med pizza til frokost. I løbet af den tid vi sad der blev der langet en del pizzaer over disken hos Camilla og hendes team, som har ramt hovedet på sømmet med den oplevelse vi havde.

Urbania har fået endnu en stærk bod, som giver et godt supplement til de øvrige madboder.

Velkommen til, PizzaMamma.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer