Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen står klar med et nyt udspil, der skal forhandles med partierne bag beskæftigelsesreformen, som vi kunne fortælle forleden på Fredericia AVISEN. Manglen på kvalificeret arbejdskraft kommer ikke ved brug af pisk overfor de ledige, siger Inger Nielsen i denne artikel.

“Opkvalificering og uddannelse er vejen frem, det gælder også for de 20.000 mennesker, der nu med et pennestrøg skal gøres jobparate. Det synes som om, at Danmark har en regering, der længes tilbage til dengang, hvor pisken var et yndet redskab,” siger Inger Nielsen fra Dansk Folkeparti i Fredericia.

Borgere der er omfattet af 225 timers reglen, skal nu ifølge regeringen gøres jobparate fra den ene dag til den anden. Det betyder, at borgere der kan arbejde 225 timer om året nu, fra i morgen skal kunne arbejde 1924 timer om året – altså en stigning i arbejdsevnen.

”Regeringen lægger op til, at erhvervslivet skal have sikret kvalificeret arbejdskraft. Det er jeg helt enig i. Det rejser nemlig det næste store spørgsmål, hvem skal betale for opkvalificeringen? Det er kendt, at revalidering er det bedste redskab til, at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet”, siger Inger Nielsen og fortsætter:

”En dyr løsning på den korte bane – den bedste investering på den lange bane. Dansk Folkeparti havde det som et ønske til budgetforhandlingerne sidst år, desværre kom det ikke med.”

”Regeringen vil samtidig udvikle mulighederne for uddannelsestilbud i beskæftigelsesindsatsen, det må jo så betyde, for det første, at der kommer penge til den opgave. Posen med penge skal være stor. For det andet, at virksomhederne vil være med til at løfte opgave i forhold til praktikpladser,” siger Inger Nielsen.

“Udover penge til uddannelse og opkvalificering er der også brug for, at arbejdsgiverne tager del i opgaven i form af et socialt ansvar, hvis projektet skal lykkedes – og det skal det, det vil være bedst for alle. En del af de mennesker, der nu skal gøres jobparate har i forvejen udfordringer i deres liv, faktisk for de flestes vedkommende. Det kan være sociale problemer, helbredsmæssige problemer såvel fysiske som psykiske. Det kan betyde, at arbejdsgiverne og arbejdsmarkedet må tilpasse fleksible ansættelser også i form af lavere timetal. I forhold til timetallet bliver fagforeningerne herunder a-kasserne også nødt til, se på sig selv,” uddyber Inger Nielsen

Er de klar til at optage medlemmer på et lavere timetal?

”Jeg er klar over, at den mulighed er tilstede i nogle fagforeninger, men ikke i alle. Skal samfundet have alle med, må alle parter på arbejdsmarkedet også være klar til fleksible løsninger og socialt ansvar. Ellers får vi ikke de mennesker med udfordringer med på arbejdsmarkedet,” slutter Inger Nielsen

Fakta om Beskæftigelsesministeriets undersøgelse:

I maj 2017 var 20.370 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af 225-timers reglen, det svarer til 35 procent. Af dem blev 6.448 personer sanktioneret, fordi det ikke var lykkedes dem at arbejde 225 timer på et år. Det svarer til 31,65 procent af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som var omfattet af reglen. Undersøgelsen er fra september 2017