Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Dagens tidlige briefing var med Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, der kunne fortælle indledningsvist, at man er sluppet nådigt fra en af de store julefrokost-dage, hvor der ikke har været højere aktivitet end normalt.

På Dæmningen i Vejle ud for BarMix er der en 18-årig pige fra Fredericia, der gjorde en politipatrulje opmærksom på, at en, for hende ukendt, mand, har holdt hende fast i mens han har kysset hende og slikket på hendes kinder. Efter en kort patruljering finder Politiet frem til den manden, der viser sig at være en 19-årig mand fra Vejle. Han har fået sig en sigtelse for blufærdighedskrænkelse med hjem.

Kiosk Stjernen har klokken 01:45 været udsat for hærværk. Der er blevet knust to ruder i kiosken med en vejafspærringskegle. Det er ikke lykkes at finde de skyldige endnu, men der er videoovervågning der formentlig kan lede Politiet i den rigtige retning.

Ud for Café Mums var der klokken 01:22 en pirattaxa, der er kørt fra Kolding med en 51-årig mand fra Børkop. Da man ender foran Mums springer en hidtil gemt person ud af bilen. Efter ham på bagsædet springer frem opdager forurettede, at hans pung er forsvundet. Føreren af bilen fortæller forurettede, at der er tale om en flextaxa, hvilket undrede den forurettede, men han blev bundet en historie på ærmet om, at det er noget nyt her i julefrokosttiden.

Der er tale om en sort Nissan Qashqai, og føreren beskrives som en 35-årig mand på 180 centimeter. Han er af mellemøstlig udseende, sort hår og sort skæg. Der er ikke et signalement af manden der var gemt på bagsædet.

På Slåenvej i Taulov har der været indbrud i løbet af den seneste uge. Et vindue er blevet opbrudt med et koben, og man er kommet ud gennem en havedør. Der er stjålet en række smykker, blandt andet en førstehjælps-nål i sølv fra Forsvaret.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her