Flere steder på Fredericia Vold er der i nattens mulm og mørke dukket pingvin-figurer op. Vi har forsøgt at undersøge sagen nærmere.

Vi er blevet kontaktet af flere læsere, der har spottet pingviner på volden, og vi gik derfor en tur på Fredericia Vold for at undersøge sagen nærmere. Under vores tur spurgte en mand med en hund om det var AVISENs udsendte, der havde orkestreret det hele, men der måtte vi skuffe ham – det er det ikke, men her kommer historien bag pingvinerne på det fredericianske voldanlæg.

Pingvinerne har samlet sig flere steder. (Foto: AVISEN)

I disse Covid-19 tider gælder det om at stå sammen, og det har de mange pingviner på Fredericia Vold taget til sig. De er draget op på byens voldanlæg, hvor de er klar til at forsvare Fæstningsbyen mod den frygtede pandemi, der ikke skal komme og indtage byen. Derfor har pingvinerne stillet sig strategisk flere steder, blandt andet på den såkaldte Pingvinens Bastion.

Denne pingvin er modig og holder vagt alene. (Foto: AVISEN)

Startende fra Prinsens Port og et par steder til har pingvinerne markeret sig, og det helt store spørgsmål er derfor om det også snart kommer til at omfatte delen ned mod Østerstrand så man kan holde øje fra vandsiden, men det kan være, at pingvinerne har vurderet smittetrykket ikke kommer fra Lillebælt. Uanset tanken bag, så viser det, at vi står sammen i denne specielle tid, hvor det gælder om at holde sammen – ligesom pingvinerne gør det på Fredericia Vold.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer