20 piger fra Fredericia, Vejle, Horsens og et par andre byer mødtes lørdag i denne weekend til
Always#likeAgirl i Fredericia judo og Ju-jutsuklub i Fredericia. #likeAgirl har fået støtte af
Danmarks Idrætsforbund, og formålet er at styrke venskaber hos piger i sport, så de fortsætter
med at dyrke sport også i puberteten, hvor erfaringen ellers er, at mange piger stopper.


Det var meningen, at arrangementet skulle have varet både lørdag og søndag, men på grund af
udviklingen med corona blev det kun til et dagsarrangement med strikse regler for, hvordan
pigerne skulle dyrke judo for at minimere smitterisikoen. Pigerne blev således inddelt i 4 mands
grupper, og måtte kun træne tæt med pigerne indenfor denne gruppe.


Det gjorde dog ikke humøret mindre hos pigerne, der med to træninger fik øvet en masse
judoteknik samtidig med, at der også var tid til at hygge, lave kreative ting og bare få snakket
lidt pigesnak.


Traditionelt har der været langt flere drenge end piger i kampsport, men Fredericia judo og jujutsu Klub er så heldige, at man faktisk har en del piger på klubbens hold. Eksempelvis er der
flere piger end drenge på klubbens ungdomshold lige nu. Der er plads til flere, og der trænes
efter alle regler for at begrænse coronasmitte.

Hvis man vil vide mere eller har lyst til at prøve judo eller en anden kampsport, så kan man se
mere på klubbens hjemmeside www.fjjk.dk eller på facebooksiden. Man kan møde op i klubben
og være med til tre træninger inden man behøver at betale.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer