At man risikerer at blive begloet, når man bader eller slikker sol på stranden, er accepteret af de fleste. Men for to fredericianske piger på 17 og 18 år er tålmodigheden opbrugt. De har simpelhen fravalgt Østerstrand. Årsagen er, at de føler sig både chikaneret og overbegloet af mandlige asylansøgere, der er flyttet ind på asylcentret på Bülows Kaserne, der ligger et stenkast fra Østerstrand.

  • Det er virkelig ubehageligt, at de er så nærgående. Man kan simpelhen ikke ligge i fred på Østerstrand, andet de forsøger at komme i kontakt med os. Flere gange har vi også oplevet, at de følger efter os, når man går hjem. Det er virkelig skræmmende, siger Jasmin og Isabella samstemmende. ( Pigerne ønsker at være anonyme. Deres efternavne er redaktionen bekendt, red.)

De to piger har forsøgt at få en dialog med asylansøgerne, hvorfor de opfører sig på den måde, men de har opgivet, da de fleste af dem ikke kan snakke engelsk.

  • Det gør faktisk det hele meget værre, at tage kontakt til dem. Så tror de bare, at man er interesseret i dem, og det er jo ikke tilfældet. Vi vil jo bare ligge på stranden i fred, slutter pigerne.

Fredericia Avisen har forsøgt at få en kommentar til artiklen fra Langeland kommune, der driver asylcentret i Fredericia, men de har endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Det er flest enlige mænd fra Syrien, der bor på asylcentret i Fredericia, som Fredericia Kommune har udlejet til Udlændingestyrelsen til udgangen af 2015.

Læs: Asylcenter: Ingen skal føle sig overbegloet eller på anden måde forulempet