Forside Erhverv Peter Holst Henckel – Fernisering af nyt værk i Kanalbyen

Peter Holst Henckel – Fernisering af nyt værk i Kanalbyen

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

I takt med, at Kanalbyen skyder op, bliver der også tænkt store tanker om at etablere kunst i bygningerne. Fredericia AVISEN var med til fernisering som foregik i ADP Porthouse.

Det er en meget intimfernisering, vi er til i dag i Kanalbyen, det er samarbejdspartnerne omkring byggeriet ved Langebro og beboerne, der allerede er flyttet ind. Den vigtigste person er selvfølgelig kunstneren, Peter Holst Henckel som skulle fremvise to færdige værker integreret i to bygninger. Beboere som allerede er flyttet ind, de er allerede glade for deres oceaninspirerede kunst, der flot og flydende går fra gulv til loft i deres nye hjems omgivelser.

Peter Holst Heckel fortæller om kunstværkerne.

Værkerne i husene har fået navnet Flora Danica Aquatica og som navnet siger inspireret af havet og planterne deri. Gulvene i de to huses underetage er en del af værkerne, man kan sige, at det er fundamentet som Flora Danica Aquatica skyder ud fra.

Gulvet i det første hus vi ser på rundturen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Værket er for husets beboere, det er en måde at integrere kunsten på i bybilledet, der kommer også andre kunstværker som vil være mere tilgængelige end en opgang i en låst bygning. Men flot ser det ud og måden som kunstneren har bragt livet fra havet ind i bygningen, er både godt og klogt tænkt.

Den store vandplante strækker sig fra bund til top af de 4 etager. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Kunstneren fortæller, at det skal føles som at være under vand, det farvestrålende gulv, stenen som planten sidder fast på, kobber og rå beton hjælper kraftigt på følelsen af det.

Stenen som er kunstværkets fod og forbindelsen til det gule hav. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Som du sikkert kan fornemme på billederne, så er det komplet umuligt at få et billede eller beskue værket på en gang. Det går det på en måde mere spændende, kunstneren fortæller også, at han faktisk ikke har et samlet billede af det samlede værk. Jeg synes, at det er en stærk del af værket, at ingen kommer til at se helheden i det, tiltænkt eller ej.

Projektdirektør Tim Halvorsen viser stolt rundt i de flotte bygninger. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Når man har set at dette projekt kunne realiseres, så glæder jeg mig til at se næste step i det offentlige rum ved Langebro. Det var en hyggelig fernisering og i mine øjne et stærkt kunstværk og et endnu stærkere signal, at man gerne vil gøre byggerierne omkring vores nye bydel mere spektakulært.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Peter Holst Henckel er født den 21. februar 1966 på Frederiksberg. Han kom ind på Den Kongelige Danske Kunstakademi i en alder af kun 19 år. Han har en lang rækker af udmærkelser bag sig og har været og er i bestyrelsen i et hav af forskellige kunstrelaterede konstellationer. Specielt i 90erne var han meget aktiv med serigrafi, objekter og installationer, i de senere år hans fokus været på fotografi, skulpturer og installationer. Hans seneste år har også mest været præsenteret i en arkitektonisk context, ligesom det vi præsenteres for i Kanalbyen i dag.

Vil du læse mere om Peter Holst Henckel så kan du finde der her:

https://www.facebook.com/events/2002682916506460/



DEL