Det har været en hård tid for Socialdemokratiet i Fredericia. Faktisk især en hård skilsmissetid for den lokale partiforening. For Jacob Bjerregaard var en formidabel politiker, der forstod at tale til folket.

Uden Jacob på plakaten er socialdemokraterne efterladt på perronen som den forladte ægtefælle, der mindes svundne tider, hvor alt endnu var fryd og idyl.

Hvem der egentlig forlod hvem, er der ingen, der rigtig ved. På trods af de store båltaler og den melankolske afsked til deres helt egen Jacob, så blev den 30. december 2020 det smertefulde og endelige farvel til manden, der havde båret partiet frem år efter år.

Man lovede til op over begge ører, at man ville holde kontakten, men kort tid efter, at Jacob forlod rådhussalen for sidste gang, blev han isoleret af de tidligere kammerater.

Embedsapparatet overtog kontrollen med rådhuset samme sekund som borgmesteren officielt forlod sit embede.
I ugerne efter fulgte de lange knives nætter. Der skulle findes skyldige og det hastede. Strategien var at få det overstået, så man kunne nå at få hele balladen lagt i glemmebogen inden årets store eksamen i november, når vælgerne atter bliver bedt om at bedømme deres folkevalgte politikere.

Meget af forløbet fra januar, februar og marts 2021 mangler endnu at blive afdækket i offentligheden. Men intet tyder på, at der var hverken enighed om eller sikkerhed for de valg, man fik truffet. På trods af bedyrelsen om den nye åbenhed, er langt de fleste spørgsmål blev behandlet på lukkede møder.

De politikere, der har talt over sig, valgte den dengang konstituerede kommunaldirektør at melde til politiet. Så kan man da tale om åbent opgør mellem det politiske felt og embedsapparatet.

Den nye figur, Camilla Nowak Kirkedal, har centraliseret magten omkring sig selv og en håndfuld betroede medarbejdere. Samtidig er den person, der ansatte hende, sendt i fordømmelse og eksil. Nogenlunde efter devisen, bare omvendt; at man er skyldig, indtil det modsatte er bevist. For der er endnu ikke nogen juridiske afklaringer om skyld af den ene eller anden slags.

Imens har den socialdemokratiske ledelse vasket hænder og forsøgt at komme videre med deres nye retning.
Nu skal der ikke længere være en stærk politisk ledelse af forvaltningen. For nogle måneder siden var den nye magtfulde koncernledelse taget på kursus i gode omgivelser, hvor de kunne fejre deres egen succes, samtidig med at fortidens stærke borgmestermagt ikke længere var noget, man behøvede frygte.
Jacob Bjerregaard tog gerne afsked med embedsfolk, der ville bestemme. Han ville have det politiske ansvar, og det fik han også. Som politiker blev han hyldet af socialdemokrater over det meste af landet. Ikke sjældent blev det sagt, at han havde en minister i sig.

Hans succes med at banke Fredericia op fra 4. division og op i den bedste række var i sig selv bemærkelsesværdig. For partiet var han en helt, hvis popularitet kun kunne misundes af andre socialdemokrater.
Nummer to på den socialdemokratiske kandidatliste i 2017 blev Lars Ejby Pedersen. Han fik det lettere symbolske tal af 666 personlige stemmer. Som anden violin var der dog ikke meget at glæde sig over, hvis man skulle se op til den store skikkelse i front. For Bjerregaard var i en helt anden liga, hvor man ikke kan overdrive hans daværende popularitet.

9.574 personlige stemmer fik Jacob Bjerregaard i 2017. Det svarede cirka hver tredje stemme, der blev afgivet i hele Fredericia. En ud af tre borgere i byen havde stemt på ham. Det er mange. Rigtig mange. Så meget desto mere virkeligt bliver det for socialdemokraterne, når de skal forsøge at hente de samme stemmetal hjem uden Bjerregaard, og så tilmed på baggrund af en seriøs serie af skandaler og dårlig omtale.

Den 30. december 2020 tilbød Jacob Bjerregaard at man kunne ringe til ham, hvis man ønskede et godt råd. Den dag sagde den nye borgmester Steen Wrist ja tak, men få dage senere var kontakten ikke længere til stede. Den tidligere chef og partikammerat blev forsidestof i hele landet, og internt satte man to spor i gang. En såkaldt intern undersøgelse og en udvidelse af en advokatundersøgelse.

Den 12. marts 2021 præsenterede Steen Wrist konklusionerne for offentligheden på et stort anlagt pressemøde, og her blev det fremstillet således, at kun nogle få personer var skyldige. Det var meget slemt, men de skyldige var fundet. Og så handlede det ellers om at komme videre.

Der er endnu ikke kommet noget konkret ud af hverken politianmeldelser, undersøgelser eller afskedigelser. Ingen er dømte, ja, faktisk er ingen i det hele taget sigtet for noget.

I mellemtiden er Fredericia blevet hængt ud. Byen sammenlignes uden videre med Farum og Peter Brixtofte i mange medier. Andre beskriver byen som ”Trekantens røvhul”. Ikke ligefrem noget man har lyst til at gøre reklame for. Men på den øverste gang i Gothersgade sidder koncerncheferne mere sikkert i sadlerne, end de nogensinde har gjort.

Politikerne er godt og grundigt skræmte af hele balladen, sikkert hjulpet godt på vej af belæringer om jura og konsekvenser, bestilt og betalt af ledelsen. I månedsvis turde centrale politikere ikke forholde sig til nogle af de emner, der blev behandlet i pressen. Sådan er det stort set endnu.

Men om lidt er der atter valg, og denne gang uden stemmeslugeren Jacob Bjerregaard. Valget uden Jacob bliver det mest spændende valg i Fredericias historie. Den arv har den forhenværende, populære borgmester nu efterladt Socialdemokratiet i Fredericia med.

Skriv en kommentar