Pernille Harder er blevet verdens dyreste kvindelige fodboldspiller, og det har en effekt i den lokale pigefodboldklub, Fredericia KF. Det fortæller klubbens sportschef, Jess Petersen.

Imodsætning til herrefodbold er det usædvanligt med transfersummer i kvindefodbold, men Pernille Harder er skiftet til Chelsea på en tre-årig aftale efter, at hun blev købt fri af Wolfsburg, som har fået i omegnen af 2,6 millioner kroner for den danske verdensklassespiller.

Det er transferrekord for en kvindelig fodboldspiller, og det har vakt opsigt i medierne. I forvejen er Harder en af verdens bedste fodboldspillere, og på den måde er hun med til at skabe hype omkring kvindefodbolden.

Det, at Pernille Harder nu er blevet handlet til en rekordsum kan være med til at få en effekt i de lokale klubber.

“Det er vigtigt, at man har nogen at se op til og på den måde skaber Pernilles effekt noget til os som klub,” siger Fredericia KF’s sportschef, Jess Petersen, til AVISEN.

Jess Petersen (i baggrunden, red) var selv til stede under EM-finalen mellem Danmark og Holland. ( Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Generelt har dansk kvindefodbold haft et boom. Det hele startede med, at landsholdet fik EM-sølv i 2017, og det gav en afsmittende effekt.

“Dengang mærkede vi faktisk først effekten året efter, men det er kun godt, at der er så stor omtale af kvindefodbolden. Det kommer breddeklubberne til gode,” siger Jess Petersen.

Fredericia KF’s sportschef færdes dagligt i klubben, og der går snakken ikke så meget på idoler.

“Jeg tror det er mere i fritiden, at de taler om den slags. I klubben handler det mere om det fodboldmæssige som træning og kampe de selv skal til,” udtaler Jess Petersen.

27-årig Pernille Harder blev i 2017 nummer to i afstemningen om Ballon d’Or, der hvert år uddeles til verdens bedste mandlige og kvindelig fodboldspiller. I alt er Harder noteret for 118 landskampe med 61 mål til følge.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer