Statsminister Mette Frederiksen præsenterede for omkring en uge siden, at daginstitutioner og skoler for de mindste var de første der skulle åbne igen. Det har givet travlhed i Fredericia Kommune, hvor et større logistisk puslespil skulle gå op. Først fremlagde man en plan for åbningen af daginstitutionerne – og tidligere i dag kom en plan for skolerne.

“Det har været en stor opgave at finde ud af hvordan man genåbner – og samtidig leve op til retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. For det er det vigtigste, at børn og forældre er trygge ved at skulle afsted. Det har været vigtigt for mig og for Venstre at vi skaber tryghed omkring det – og at vi lever op til hygiejnekravet, afstand og alt det der står i retningslinjerne. Det har været vigtigt at få det sat ned på papir, så vi har en løsning forældrene er trygge ved”, fortæller medlem af Børne- og Skoleudvalget, Pernelle Jensen (V).

“Vi åbner torsdag og tager en stille og rolig model for åbningen af skolerne, så vi får erfaringer vi kan bruge i næste uge hvor vi åbner helt op. Det er vigtigt at understrege, at det fortsat er nødundervisning, hvilket gør at skoledagen bliver kortere end man kender det – og en anden skoledag end man er vant til”, forsætter hun.

Hvordan griber man det her an politisk?

“Vi har haft en god snak i Børne- og skoleudvalget og med borgmesteren om hvordan man griber det her an. Udfordringerne på daginstitutionerne er lidt anderledes end på skolerne. På skolerne er matrikler med lokaler hvor der ikke møder børn ind med det samme”, siger hun og fortsætter:

“Den mulighed er der ikke på samme måde på daginstitutionsområdet, hvor de skal være mere udenfor og teltløsninger. Iogmed at man skal lave små grupper er der er stort behov for personale. Der kommer en ud der sørger for at gøre rent, tørre overflader af, gøre legetøj rent og så videre. For det er vigtrigt, at det ikke er det pædagogik personale der skal løse den opgave”.

Hvad tænker Venstre omkring at der er forældre der gerne vil holde børnene hjemme?

“Vi synes det skal være op til den enkelte forældre om de vil holde børnene hjemme eller om de vil sende dem afsted. Det kommer også an på hvilken arbejdssituation man selv står i. Men det er klart, at jo færre børn der møder ind, jo lettere er det at dele dem op i mindre grupper – og jo mindre personale skal der bruges. Så vi appelerer jo til i et eller andet omfang, at man viser samfundssind”, svarer hun.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer