Nytårsaften er lige med fest, farver og lækkert mad. Mange står måske selv og tryller i køkkenet i dag. Oksemørbrad, krondyr, torsk, linsebøffer, laks eller noget helt andet. Mange vælger dog også de mange flotte nytårsmenuer, som man kan bestille hos et væld af restauranter og supermarkeder landet over.

Massevis af brød skal der til. Nytårsmenuerne ud af huset pakkes. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN besøgte Perhaps denne nytårsmorgen, hvor kokkene er gået tidligt i gang med at lave årets nytårsmenu.

Makkerparret Thomas Schmidt Jensen og Mads Täkker står i køkkenet sammen med kokkelærlingen Sandra Kuus Petersen. Der kæles for kalvemørbrad fra Himmerland, skindskægt unghane med krydderier under skindet, Michel Michaus, Gateau Marcel, der er en enkel, men klassisk chokoladekage og meget andet.

Restauranten er lukket i dag, så hvor der normalt er gæster, står poser og kasser klar til at blive pakket løbende. Med i pakningen kommer også opskriften på, hvordan man skal varme årets menu, og hvordan det skal serves.

Nytårsmenuerne ud af huset pakkes.  Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Mads Täkker pakker nytårsmenuerne ud af huset. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Vi har lagt vægt på at lave noget virkelig dejlig mad, men samtidig også, at alle nemt kan få den perfekte temperatur på mørbraden eller unghanebrystet, og så er der billeder med til at vise det hele,” siger Mads Täkker.

Inden nytårsmenuen er klar, har kokkene samtidig lavet mad til en række af årets nytårstafler rundt i byen. Så der har været nok at se til.

“Vi er glade for at vores gæster vælger vores alternative, men gode madløsninger, fremfor den sikre almindelige løsning. Vi har i modsætning til sidste år lavet to muligheder, hvor det røde kød er tilbage. Vi kan se, at det er ligeligt delt mellem kalv og unghane”, siger Mads og fortsætter:

“Vi vil naturligvis gerne benytte lejligheden til at ønske alle et godt nytår – og ikke mindst takke vores gæster for året 2018. Vi glæder os til at se alle igen i 2019. ”

Kokkene har travlt, og jeg lader dem arbejde, men deler lige opskrifterne på gode cocktails fra sidste år.

Se alle opskrifter her: