Forside Erhverv Perhaps hjælper en syrer på vej mod drømmen

Perhaps hjælper en syrer på vej mod drømmen

DEL
Perhaps
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN besøger Perhaps, der i samarbejde med Fredericia Jobcenter har fået Yasmine Fawzi Nassero i praktik. Hendes drøm er at blive kok – og vi får en snak med den ene af de to indehavere, Thomas Schmidt Jensen, om, hvorfor og hvordan, de tager ansvar.

Perhaps har fået ny medarbejder i deres køkken, det er Yasmine Fawzi Nassero på 35 år, som nu sætter ekstra krydderi på køkkenet. Jeg ankommer lidt før aftalt, så jeg kan stå og nyde, hvordan Thomas Schmidt Jensen på bedste vis kommunikerer med sin nye praktikant. Dansk er svært, men Yasmine er nysgerrig og lærenem og Thomas viser, udover at være en dygtig kok, også store pædagogiske evner.

Perhaps
Yasmine Fawzi Nassero. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Yasmine har første dag på arbejde og hun tager fat fra start i køkkenet. Hun var i gang med opvasken, da jeg kom, men lige forinden havde hun allerede taget en stor udfordring op. Hun var gået med Thomas, som skulle servere og præsentere tapasretter for gæster i restauranten.

“Jeg var meget genert, men så gik jeg med Thomas, det var ikke så galt, da jeg først stod der”, smiler Yasmine.

Yasmine har et meget smittende humør, det var også noget af det, som gjorde det svært for Thomas at sige nej til projektet. Yasmine er gift med sin mand Frank, det er lasbilchauffør, sammen har de fire børn. Yasmine har boet to år i Danmark og det er vigtigt, at Yasmine lærer dansk, hun har et år tilbage til at skulle klare prøver på både skriftelig og mundlig dansk. Hun går på sprogskole mandag og tirsdag, men ellers er det på Perhaps, at hun skal fungere i køkkenet og lære dansk i praksis.

“Det er gået fint i dag, jeg er meget glad, jeg hjælper Thomas, han er min chef”, siger Yasmine.

Thomas fortæller om, hvorfor de har valgt Yasmine og hvilke problemstillinger, der har været tidligere ved at få praktikanter.

“Vi har ikke prøvet det før, så vi vidste ikke, hvad vi skulle gå ind til. Vi har haft en dialog frem og tilbage med det bureau som sørger for at få praktikanterne ud. Men det er gået i vasken en tre til fire gange, det er som regel muslimer og de vil ikke være et sted, hvor der er alkohol eller svinekød, den barriere har vi mødt et par gange. Men det har vi ikke mødt med Yasmine, hun er villig til at springe ud i det. Så jeg er glad for, at vi gav det en chance mere og fik et møde med konsulenten og Yasmine. Hun er simpelthen så sød, at vi var nødt til at tage hende ind i praktik, så må vi se, hvor det bærer hen, men vi har haft en god første dag”, siger Thomas

Thomas og Yasmine har brugt noget af dagen på at snakke om råvarer, det har været sjovt at kunne lære arabiske navne og omvendt for Yasmine, danske navne og råvarer hun ikke kendte i forvejen. For eksempel havde Yasmine aldrig set en kammusling, men det har hun nu.

Held og lykke med det nye job. Vi takker for besøget.

https://fredericiakunstforening.dk/
Annonce