I forbindelse med at Rockers By Choice spillede på Tøjhuset, satte vi Per Pedersen stævne til en samtale om, hvordan han oplevede hip hop i New York en sommerdag i Juli 1982.

Dee Pee fortæller om den spæde start i hip hop

Da Rockers By Choice udgav deres første album “Opråb til det danske folk” i 1989, forud for det går der 7 år, hvor det Per Pedersen så i New York, eksploderer i den danske undergrund. Specielt i København skaber den nye ungdomskultur pludselig Electric Boogie og Breakdansere på strøget, grafitti på S-togene og ghettoblastere og rapmusik.

For mange er hip hop og rap helt mainstram og popkultur i dag, men før den tid var der nogen som skulle træde de første fodspor. Det kan altid være ømtåleligt at diskutere eller bevise, hvem der kom først, men det som Per Pedersen oplevede i det store æble tilbage i 1982, er i dag stadig i levende live. Den form som Rockers By Choice præsenterede deres danske rapdebut i var langt mere konceptuel og amerikaniseret end for eksempel de mere pubertære og historie fortællende Mc Einar. Havde det ikke været for pionererne og dem der holdt hjulene i gang, så ville fundamentet den store popindustri, som hip hop står på i dag, måske ikke være så solidt.

Grandmaster Dee Pee er koncentreret på scenen.

Per Pedersen bliver sammen med Rockers By Choice nogle af de første, der udgiver en dansk rapplade, deres stil er meget amerikaniseret. Pers kærlighed til hip hop, disco og funk er enorm, han turnerer stadig med hans band Grandmaster Dee Pee & Soul Investors. Det er ikke unormalt at se ham rappe med sin søn, noget han ser som den ultimative kvalitetstid.

Per kommer ud af en meget musikalsk familie, hans far er tidligere trommeslager Jan Pedersen som var pioner indenfor rockmusik med bandet The Clifters. Hans lillebror som modtog kassetebånd med hip hop fra Amerika er Lars Pedersen, som de fleste danskere kender som Chief 1. De to brødre spiller sammen i Rockers By Choice, men ellers har lillebror travlt med sin solokarriere som popsanger. Fælles for de to brødre er, at de begge ikke er bange for at rappe/synge og tale om følelser.

Per er altid hudløs ærlig i sine tekster, han har i den grad lyst op i Grandmasterrollen, hvor han med lige dele oldschool-feeling, visdom og kærlighed rapper om livet og familien. Man kan sige at han en sommerdag blev ramt af lynet, elektriciteten er dog ikke kommet ud af kroppen endnu, tværtimod. Per lyder og ligner ikke en, der har i sinde at stoppe med at lade funken flyde i sit blod, der er flere historier, der skal fortælles og dansesko, der skal snørres.

http://www.enggaard.dk/

Skriv et svar