I maj måned efterlyste Senior- og Handicapudvalget gode idéer, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap. Udvalget har valgt at støtte tre af de fem ansøgninger, der kom ind.

”Det er nogle fine ansøgninger, vi har fået ind, og det glæder mig, at vi får mulighed for både at støtte helt konkrete projekter, men også en mere generel indsats ift. at gøre vores by tilgængelig for blinde og svagtseende. Vi får mulighed for at få taget hul på at få etableret nogle flere ledelinjer til gavn for mange i tæt dialog med brugerne”, siger Lars Ejby, formand for Senior- og Handicapudvalget.  

Byrådet satte i Budget 2020 200.000 kr. af til en tilgængelighedspulje, som administreres af Senior- og Handicapudvalget. Med ophævelsen af anlægsloftet blev det mulig i 2020 at tilføre puljen et engangsbeløb på 800.000 kr., så puljen i år er på 1 mio. kr. De penge har udvalget besluttet at fordele på tre projekter i år: Et handicappodie ved Tøjhuset, ledelinjer fra f.eks. Fuglsangscentret og til Fredericia Banegård og støtte til handicaptoiletter i Pjedsted Kultur og Forsamlingshus.

”Jeg er glad for, at byrådet løfter tilgængelighedsområdet og har tilført området ekstra penge i år. Det er med at skabe opmærksomhed på de steder, hvor der er et behov, og at alle får mulighed, for at byde ind”, siger Niklas Andersen, formand for Handicaprådet.

Fakta

Tilgængelighedspuljen kan søges af foreninger og borgere, der kan søge om tilskud til tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap i Fredericia. Man behøver altså ikke være medlem af en forening eller en organisation for at søge puljen.

Projekterne skal enten komme mange til gode eller have stor betydning for en mindre gruppe. Der kan ikke søges om tilskud til rent private udgifter.

Midlerne vil blive uddelt efter en årlig ansøgningsrunde.

Retningslinjerne og ansøgningsskemaet findes her: fredericia.dk

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer