Fredericia AVISEN tilbød de politiske partier at tale i forbindelse med 1. maj. Her taler Venstres Peder Tind.

I den her tid, som er meget særlig og svær, er det klart, at til sådan en 1. maj-hilsen er det naturligt at nævne Covid-19 og sundhedskrisen, som vi tager alvorligt. Fra Venstre har det været vigtig at have fokus på at være ansvarlige og passe på hinanden, men samtidig huske på, at vi skal tilbage på sporet og genåbne Danmark. Vi skal træffe vigtige beslutninger, der kan få Danmark tilbage på sporet. Noget af det vi vil, er at komme tilbage til det Danmark vi kender, men andre er optaget af, at vi måske ikke kan genkende det land vi kendte før krisen. I Venstre vil vi tilbage til det vi kender, og jeg tror det er vigtigt at være optimistisk og have fokus på at træffe vigtige beslutninger så vi får Fredericia og Danmark tilbage på sporet.

Det var med kort varsel, da vi skulle åbne daginstitutionerne og folkeskolen for de mindste. Vi ville skabe så trygge rammer som muligt så børnene kunne sendes tilbage med vished om det var i de bedste rammer. Her er en af de pointer, der er vigtige, nemlig at vi tænker på tværs. I det arbejde vi havde for at åbne daginstitutionerne og folkeskolen fik vi mulighed for at skabe jobåbninger for 45 fredericianske borgere, der kunne komme og få et rengøringsjob og blev en del af holdet, der åbnede det. Det er et glimrende eksempel på, hvordan vi tænker på tværs og arbejder sammen.

Vi pressede på for at åbne genbrug på Industrivej, da det er vigtigt, at vi har en handlingsplan og kommer tilbage på sporet. Noget af det vi skal ind på er, hvordan vi åbner værestederne, da der er mange steder rundt om i Danmark, hvor man har brug for fællesskaber. I Fredericia har man set en stigning af ensomhedsprocenten og det er forfærdeligt, og det hjælper Covid-19 ikke ligefrem på. Derfor er det vigtigt med en genåbningsplan for værestederne. I medierne taler man om økonomiske hjælpepakker, men det menneskelige er også vigtigt. Mange borgere sidder isoleret og har brug for nogen at tale med og det er derfor vigtigt at tænke fællesskaber og hjælpe hinanden.

Vi skal fortsat udvikle Fredericia og komme igennem krisen, og derfor glæder jeg mig over erhvervslivet, bylivet og detailhandlen tænkes ind så vi kan skabe det bedste Fredericia fremadrettet. Væksten er det vi skal leve af i morgen og derfor skal den sikres. Når vi kigger ind i den nærmeste fremtid er det vigtigt, at vi udvikler vores by og passer på hinanden.

God weekend og 1. maj.

Pas på hinanden og hav det godt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer