Coronakrisen er ikke kun en sundhedskrise. Det er i ligeså høj grad en økonomisk krise, hvor danskere enten allerede har mistet deres job eller står til at miste det. Hos Jobcenteret i Fredericia er man klar til at hjælpe de ledige godt på vej – og hvis virksomhederne har spørgsmål i forhold til de mange hjælpepakker, så er der også svar at hente hos Jobcenteret, forsikrer formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Peder Tind (V).

Det er en travl Peder Tind der tog telefonen. Med børnene hjemme, byrådsarbejde og almindeligt arbejde er der nok at se til. Men sådan er der mange ude i det danske land der har det, måske ikke med byrådsarbejder, men med arbejde der skal passes samtidig med at man skal være skolelærer, pædagog og andre funktioner. Efter en kort snak om livet hjemmefra med mange bolde i luften indleder vi samtalen om det pressede erhvervsliv, et erhvervsliv man i Fredericia gerne vil hjælpe.


“For det første kan man sige, at vi vedtog i går i byrådet en pakke med otte løsninger. Det skal være med til selvfølgelig at undersøgte et arbedkwmaked der er presser – og i erkendelsen af, at man kan ikke lige knipse med fingrene så er krisen overstået. Det handler om at være fleksibel og agil. Noget af det jeg synes er vigtigt er, at det er et signal. både til borgerne i Fredericia, de der måtte blive arbejdsløse, der er vores dygtige medarbejdere klar ved både email og telefon. Vores dygtige medarbejdere er klar til at hjælpe”, forklarer Tind og fortsætter:

“Den anden del er et signal til virksomhederne om, at i tilfælde af, at man er udfordret og gerne vil i kontakt med Jobcentret om hvordan hjælpepakkerne fungerer, der har vi samlet det hele på vores hjemmeside, men vi har medarbejdere klar som kan kontaktes. Blandt andet har vi oprettet en hotline. Virksomhederne vil gerne beholde deres medarbejdere, men hvad skal til for at det kan lade sig gøre? Det er et klar signal til borgerne og virksomhederne om, at Jobcentret er klar til at hjælpe”.

“Det man skal huske på er, at noget af det vi offensivt gør er, at vi tager fat i de brancher hvor vi ved der er brug for arbejdskraft. Der er det vigtigt, at når man har mulighed for at lave et hurtigt skifte, at det så vidt muligt, kommer til at ske. Vores jobcenter er offensive i kampen på det. Der er 191 ledige alene de sidste 12 dage. Det er meget vigtigt, at de medarbejdere der nu står uden job får en hurtig behandling. Derfor ringer vi offensivt og tager dialogen. Der er vigtigt, at vi tager hånd om det. Vi skal se om der er mulighed for at de kan få et job der hvor der er efterspørgsel”, lyder det fra udvalgsformanden.

“Ingen ved hvor lang krisen bliver eller hvad der er på den anden side. Men jeg har en god tro på, at vi på den lange bane skal rejse os igen. Det er klart, at brancher er i knæ og folk mister deres arbejde. Det skal vi stå samme om. Derfor var det også et samlet byråd der hastebehandlede den her pakke. Vi vil gerne understøtte det Fredericianske arbejdsliv. Vi skal støtte dem der er i lokalområdet. Det er nu de har brug for vores hjælp – mere end nogensinde før”, supplerer han, inden han kommer med en afsluttende opfordring:

“Man skal ikke tøve med at tage kontakt til vores medarbejdere hvis man har spørgsmål – eller en ide. Det er samfundet der er udfordret, så har man en god ide, så tøv heller ikke med at tage kontakt til medarbejderne – for vi har brug for at hjælpe hinanden”.

Skriv et svar