Privathospitalet Kollund tilbyder som det første privathospital i Danmark vores patienter, at de nu nemt og enkelt kan læse deres egne journaloplysninger via sundhedsjournalen.

Privathospitalet Kollund har deltaget i et pilotprojekt med MedCom (udvikler af det danske sundhedsdatanet) og vores udbyder af den elektronisk patient journal (EPJ) Novax, hvor vi har testet adgangen og muligheden for at tilgå e-journalen fra privathospitalet, naturligvis med patientens samtykke, hvilket vi længe har ønsket os, udtaler cheflæge Carsten Bruun.

Resultatet fra projektet har været så overbevisende at Privathospitalet Kollund valgte straks at implementere systemet og løsningen, så alle patienter kan få gavn af resultatet.

Det har været særdeles inspirerende og en fornøjelse at deltage i et projekt som virkelig kan gøre en forskel for vores patienter, siger Elin Nielsen-Gehrt og fortsætter ” ”Alle vores patienter kan nu nemt og enkelt holde sig orienteret om deres forløb i såvel det offentlige som det private hospital. Det gælder både journalnotater, henvisninger, ordinationer mm”

Som patient kan man nemt og enkelt logge på med NemID og man kan altid spærre for data samt se hvem af sundhedspersonalet, der har haft adgang til sundhedsjournalen. Dataene er beskyttet af Sundhedsloven. Personale på både de offentlige og private hospitaler må kun se dem, hvis det har relevans for behandlingen. For den enkelte patient betyder det, at man på sundhedsjournalen får et samlet overblik over, hvad man er blevet behandlet for, samt hvornår og hvor behandlingen har fundet sted. Det kan desuden gøre det nemt at finde og videregive sine notater til andre fx til sin fysioterapeut, anden læge eller forsikringsselskab.

”Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra vores patienter” udtaler cheflæge Carsten Bruun. ”De har nemt og enkelt kunne følge med i både udredning, planer og behandling samt hvilke mediciner der er ordineret. ”

”Vi er både stolte og glade for, som de første, så både patienterne og  sundhedsprofessionelle med samtykke hurtigt, nemt og ikke mindst sikkert kan få det samlede overblik over behandlingsforløbene på tværs af sektorerne” udtaler Elin Nielsen-Gehrt fra Privathospitalet Kollund.

Leave a Reply