Forside Danmark Patienter skal betale gebyr for brug af tolk

Patienter skal betale gebyr for brug af tolk

DEL
Sundhedshuset
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Hvis du som patient har behov for tolk hos lægen eller på hospitalet og har boet i Danmark i mere end tre år, skal du frem over selv betale et gebyr.

Gebyret er sat til 334 kroner ved konsultation i en lægepraksis og til 1.675 ved indlæggelse på hospitalet. Hvis der tolkes over telefonen eller via videolink udgør gebyret 191 og 957 kr.

”For mange danskere er det formentlig svært at forstå, at personer, der har boet her i årevis alligevel kan få en gratis tolk bevilget, hvis de ikke har lært dansk. Det er baggrunden for forslaget: Et spørgsmål om rimelighed,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Der er dog få undtagelser. Det gælder i forhold til børn. Og deres forældre. Derudover er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som betyder, at de ikke er i stand til at lære dansk, undtaget. Det samme gælder patienter fra det tyske mindretal, som ønsker at tale tysk, ligesom der heller ikke vil blive opkrævet gebyr for tolkning i det grønlandske og færøske sprog.

DEL