Både Finn og Karsten Pedersen fra EGIF Fodbold har fået DBU’s sølvnål. Den har de fået med baggrund i, at de begge har været frivillige i 25 år.

Da der blev afholdt generalforsamling i EGIF var det ikke en helt almindelige generalforsamling. Pludselig trådte en DBU-repræsentant ind ad døren, og med sig havde han blomster og diplomer. 

Finn var kommet i sidste øjeblik til generaforsamlingen, der skulle afholdes klokken 19:00. Lidt inden var Morten Pedersen, der sidder i bestyrelsen i DBU Jyllands Region 3, kommet ind ad døren efter at have fået vist vej af EGIF-formand Mads Hansen. Det var planlagt, at den lille seance med sølvnålen skulle ske inden generalforsamlingen begyndte officielt, og der tog Morten fra DBU ordet og fortalte først om Finns historik i EGIF, og efterfølgende Karsten. 

Begge startede som frivillige i EGIF Fodbold i 1996, men udgangspunktet var vidt forskelligt. Mens Finn var far til en spiller, var Karsten stadig aktiv spiller i ungdomsrækkerne.

– Jeg stod på sidelinje med den yngste af mine drenge, og jeg blev spurgt, om jeg ville give en hånd med. Sådan startede det, siger Finn Pedersen. 

Finn Pedersen og Morten Pedersen. (Foto: AVISEN)

Da det hele startede for Finn var det, da den yngste af sønnerne spillede, men efterfølgende har han også trænet hold, hvor det ikke har været med familiære relationer.

– Det gør ikke så meget. For mig er det stadig, at jeg har kunnet hjælpe fodboldklubben. Det har ikke betydet meget, hvem børnene er, siger han.

At det lige blev EGIF var lidt en tilfældig. Oprindeligt kommer Finn fra det nordjyske, og på den måde havde man ikke tilhørsforhold til Erritsø-klubben fra barnsben.

– Vi bor i Erritsø, og det er derfor jeg er her. Jeg flyttede til Fredericia i sin tid og synes, at mine børn også skulle prøve at spille fodbold. Min kone var gymnastikpige, så de skulle prøve at komme på græsset i stedet for at være indenfor til gymnastik, siger Finn med et grin.

Igennem tiden har Finn haft mange forskellige kasketter på. Alt lige fra arrangør af Fætter BR Cup til at have taget initiativ til børne- og voksenfodbold i 2000, men uanset hvad, har Finn altid følt sig tilpas i EGIF.

– Jeg har fundet mig veltilpas og været glad for det. Jeg har i mange år været bestyrelsesmedlem, ungdomsformand og jeg var træner lige fra da jeg startede, siger han.

Lige nu suger Finn dog luft ind i EGIF-regi. Han har ikke nogen poster som sådan i klubben.

 Egentlig laver jeg ikke så meget lige nu andet, end hvis der mangler en dommer eller lignende. Ellers er jeg aktiv i DBU Region 3 i børne- og vinterudvalget, forklarer Finn.

Hvor længe vil du fortsætte?

– Så længe de har behov for at trække på mig, og jeg kan gøre en forskel, lyder det kontante svar fra Finn.

Men det er ikke lige sådan at tage EGIF Fodbold fra Finn.

– Det har været en del af min identitet. Jeg har brugt en stor del af min fritid på fodboldafdelingen, siger han.

Startede som ung træner

Karsten Pedersen startede som træner i 15 års alderen i EGIF, hvor han selv spillede. Han fortæller, at der manglede en træner på et tidspunkt.

– De manglede en. Det hold, der manglede, var 2-3 år yngre end mig, men jeg synes, at det lød interessant, og jeg endte med at være træner i omkring 20 år, hvor je har trænet alt fra drenge b til vores førstehold i seniorafdelingen, siger Karsten.

Trænergerningen stoppede Karsten med i 2016, men siden 2009 har han siddet i bestyrelsen, hvor han i dag er seniorformand.

– Jeg stoppede i forbindelse med, at jeg fik børn og jeg derfor skulle prioritere min tid. Nu er jeg begyndt at hjælpe lidt på min søns U9-hold, hvor jeg hjælper, når de spiller kamp, og der ville jeg alligevel være til stede som forælder, siger Karsten.

Karsten Pedersen og Morten Pedersen. (Foto: AVISEN)

Karsten fortæller, at han har fået meget ved at være frivillig, og derfor endte han med at lægge støvlerne på hylden som spiller.

– Til at starte med spillede jeg sideløbende med, at jeg trænede, men over tid trak det udenfor banen mere, siger Karsten.

Som årene er gået, kom Karsten ind i bestyrelsen.

– I 2009 manglede der et bestyrelsesmedlem, og så blev jeg spurgt, om jeg ville. Siden har jeg siddet i bestyrelsen, hvor jeg primært har været inde omkring seniorafdelingen, fortæller han.

I trænergerningen har Karsten prøvet meget, men han fortrækker ikke det ene frem for det andet.

– Jeg har haft mange forskellige hold, og jeg har derfor prøvet mange aldersgrupper. Jeg kan ikke pege direkte på, at det er bedre at træne Serie 2 end at træne fx U19-hold, slutter Karsten.

Om DBU’s sølvnål:

Kriterier, der skal opfyldes, for at DBU’s sølvnål kan tildeles.

  1. DBU’s sølvnål kan tildeles ledere og trænere, der har gjort sig særligt fortjent ved deres arbejde for fodbolden i en klub under DBU, DBU’s lokalunioner, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen i samlet minimum 25 år; eksempelvis bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer i ungdoms-, senior og sportsudvalg, holdledere, ulønnede trænere, kampfordelere mv.
  2. Hvis der er tale om under 25 år – men over 20 års – arbejde i stk. 1. omtalte organisationer, kan disse suppleres med lederarbejde indenfor DBU’s organisation som medlem af en unions-/regions-/divisionsforeningsbestyrelse. Der kan i særtilfælde dispenseres herfra.
  3. Indstilling af personer til DBU’s Sølvnål skal ske senest fem år efter personens udtrædelse af de i § 3, pkt. 1-2, nævnte organer og/eller hverv.
  4. Udover sølvnålen modtager indehavere af DBU’s sølvnål et diplom og et DBU-partoutkort (enkelt).