Forbrugeren hænger selv på tabet, hvis han eller hun i god tro har købt en vare på nettet, men får leveret en kopivare eller aldrig modtager kopivaren, fordi den er blevet stoppet i tolden. Det har Sø- og Handelsretten netop afgjort i en sag, hvor Forbrugerombudsmanden har stævnet Nordea.

I sagen mente Nordea ikke, at de var forpligtet til at tilbageføre pengene til en forbrugers konto, da forbrugeren modtog falske Nike sko i stedet for ægte Nike sko. Forbrugeren ønskede at benytte sig af den såkaldte charge back-regel, som forpligter banken til at tilbageføre det betalte beløb, når en vare er købt via fjernsalg og ikke bliver leveret. Reglen finder ikke anvendelse, når varen er købt via fjernsalg og viser sig at være defekt eller på anden måde mangelfuld, efter forbrugeren har modtaget den.

Nordea mener, at varen har en mangel, når det er en kopivare, mens Forbrugerombudsmanden vurderer, at den vare, som forbrugeren købte, slet ikke er leveret, når der leveres en kopivare, eller varen er blevet stoppet i tolden. Forbrugerombudsmanden har derfor krævet, at banken tilbagefører pengene til forbrugerens konto.

”Vi har hidtil forstået reglerne sådan, at vi som forbrugere har ret til at få de tabte penge tilbageført fra banken, når vi tror, vi køber en ægte vare på nettet, men bliver snydt af svindlere, som leverer en kopi i stedet.”

”Med dagens dom bliver det tydeligt, at det er nødvendigt, at forbrugerne er opmærksomme, når de handler på nettet, for de skal selv bære tabet, hvis de modtager kopivarer. Det kan være utroligt vanskeligt at vurdere, om en hjemmeside er, som den giver sig ud for at være, og i den sag, som Sø- og Handelsretten har taget stilling til, havde forbrugeren ingen anelse om, at det var kopi af ægte sko, han betalte for.”

”Nu vil jeg overveje, om vi bør anke dommen. Dommen handler om, hvad der var lovgivers – altså Folketingets – intention med reglerne og hvordan de skal forstås i fremtiden. Det har der været tvivl om. Det vil derfor indgå i mine overvejelser, at der skal vedtages ny lovgivning på området i løbet af foråret. Folketinget får her lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om, hvem der fremover skal bære tabet”, udtaler Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

Baggrund for sagen

I den konkrete sag har en forbruger på en hjemmeside først bestilt tre par sko, som han betalte med sit Visa-/Dankort. Forbrugeren var usikker på, om købet var gået igennem og besluttede sig derfor for at finde skoene på en anden hjemmeside. Her bestilte han yderligere to par sko af samme model, som også blev betalt med forbrugerens Visa-/Dankort. Pengene for begge køb blev trukket på forbrugerens konto hos Nordea.

De tre par sko, der blev bestilt først, blev efterfølgende tilbageholdt af SKAT på grund af en formodning om, at varerne var varemærkeforfalskede eller piratkopierede. Nike undersøgte skoene og slog fast, at der var tale om piratkopier. Forbrugeren accepterede derfor, at skoene blev destrueret.

Da forbrugeren modtog de to par sko fra det andet køb, kontaktede han selv Nike, som konstaterede, at også disse sko var forfalskede. Forbrugeren sendte derfor skoene til Nike.

Forbrugeren gjorde herefter indsigelse over for Nordea vedrørende begge køb. Banken afviste tilbageførsel af beløbet. Herefter indgav forbrugeren en klage til Pengeinstitutankenævnet, der afgjorde sagen til fordel for Nordea (sag 125/2012).