Mange ved, at jeg kommer fra Rumænien, et stort østeuropæisk land, der var under Ceausescus totalitære regime i mere end fire årtier. Tilbage i Rumænien har jeg beskæftiget mig med bl.a. at organisere kurser for rumænere om demokrati og velfærd. I den forbindelse har der været mange danske foredragsholdere, politikere, erhvervsfolk, etc. som har deltaget og fortalt forskellige rumænske offentlige institutioner om den danske model. Jeg fungerede også som tolk. Der var et spørgsmål, som ”plagede” danskerne, og som blev stillet gang på gang: Hvordan i alverden kunne I (rumænere) acceptere, at det gik så langt med ham der Ceausescu og hans oligarkiske diktatur? Samme spørgsmål har min generation stillet til vores forældre. Der fandtes og findes stadig ingen enkle svar. Når jeg skrive dette, er min ambition ikke at vise Vejen, da jeg ikke besidder den absolutte sandhed. Men jeg vil gerne fortælle lidt af den rumænske befolknings erfaring med en ideologi, som hævdede sig til folkets frihed, styre og nationale suverænitet vagthund, netop som de nye højre populistiske partier gør i dag.

Teoretisk hævder de nye højre populistiske partier med en stærkt nationalkonservativt fundering som bl.a. Nye Borgerlige (NB)og Stram Kurs (SK) at have set lyset. De tror, de er legemliggørelsen af den absolutte sandhed og godhed i deres forestilling om det ideelle samfund, et samfund hvor etniske, religiøse, kulturmæssige forskelle ikke længere findes. Selvfølgelig kan folk i dette forestillede samfund leve i fuldstændig frihed, men ligesom i den marxistiske opfattelse, defineres denne frihed af partiet. Denne frihed defineres inden for ideologiens rammer, og det eneste ansvar, befolkningen har, er at holde sig inden for rammerne. Det er partiet selv, der har pligt og ret til at bestemme rammerne, ud fra deres selv påberåbte status af sandhedens og retfærdighedens ene indehavere. Fra dette perspektiv kunne man tro, at NB og SK ønsker at indføre et totalitært regime. Nogle mennesker modsætter sig denne vision på forskellig vis, men oftest ser vi, at politikere og alt for mange mennesker ikke reagerer, ikke tager dem alvorligt, vælger at vende hovedet bort. Er det forkert at betegne dem, som ikke forholder sig til denne ”storslåede” vision, som medvirkende til højrepopulismens fremmarch? Et gammelt ordsprog siger at den, der fortier, samtykker. Er det sådan vi skal forstå alle partiers (bortset Alternativet) tavshed? Totalitarisme, både højre eller venstreorienteret, er et regime, der nægter menneskerettigheder, og underordner individet til den kollektive stat, parti, gruppe osv. Når vi kigger på det totalitære kommunistiske system i det tidligere Østeuropa, så var det kommunistiske parti, der definerede og bestemte, hvad det var rigtig eller forkert, hvad der burde være tilladt eller forbudt. Der kunne siges, at kommunistisk ideologi var en symbolsk pendant til terror og frygt.

Lad os prøve at lave en sammenligning mellem det tidligere østeuropæiske totalitære kommunistiske parti og højre populistiske partier i dag. Vi ser udelukkende på, hvordan disse fungerer og operer. Det er måske ikke helt forkert at bemærke, at mekanismerne er de samme og forskellen er omfanget af mekanismernes manifestering i det daglige liv. Ideologien i dag er ikke en direkte diskurs om magt, til gengæld er ideologien et udtryk for den absolutte magt i sig selv, en vildledende diskurs, som postulerer alle mulige advarsler, at vi skal forsvare vestlige/danske værdier og kultur, sådan som vi kender dem. Fælles træk ved stalinismen og dens efterfølgere i øst Europa, som gennemsyrede hele samfundet, kan nævnes antiintellektualisme, anti-vestlige ideologier og livsstil og anti-pluralisme. Hvem tror I fjenden var i Ceausescus Rumænien? Danmark, bl.a. Jer, danskere, med Jeres denimbukser, cap hatte og Converse sko, med Jeres tyggegummi, bananer, appelsiner, slik, røde bøffer og endda mælk, med Jeres demokrati og protestantisme. Alt det og mange andre såkaldte vestlige værdier var fy fy, der skulle afvises og bekæmpes.

Klassefjendens retorik i totalitarismen dækker over store referenceområder. Vi er vidner til en skærpelse af klassekampen i den forståelse, at klassen er i dag repræsenteret af bl.a. mennesker med en anden etnisk baggrund. I dag er populisternes ideologi en dæmonisering af det multikulturelle civilsamfund, af demokratiske partier som kæmper for menneskerettigheder for alle. I dag er ideologien en symbolsk manipulation og en uhyrlig propaganda. I dag er klassefjenden i Europa og Danmark bl.a. den anden, udlændingen, indvandreren, muslimen, som er kommet for at ødelægge vores kultur og identitet, og tage af vores ressourcer. Mod den føres der en udryddelseskrig, der er fuld berettiget af propagandaapparatet, og hele rigets åndedræt kaldes til at slutte sig. Der spares ikke på al mulige mobiliserende slagord, som ligner meget både i form og indhold slagordene fra stalinismens tid. Det er forbavsende at ”fjenden” forbeholdes en så stor og særlig plads, men vi skal forstå, at det er dette fjendebillede, der bærer disse populistiske partiers eksistens. Hvem tjener så i virkeligheden denne type diskurs? Under ingen omstændigheder befolkningen i Danmark! Den tjener hovedsageligt at give en følelse af falsk national eufori.

I mere end fire årtier med et totalitært regime i Rumænien har det kommunistiske parti baseret sin ideologi på en grundlæggende myte om den ”belejrede fæstning”. Det var altafgørende for det kommunistiske parti at udslette alt, hvad kunne udfordre dets herredømme både udefra og indefra. Det var især vigtigt at afvikle enhver form for intern opposition. Ja, det kunne godt ske, at medlemmerne af partiet tog fejl indimellem, men partiet var alvidende og dets dogmer var ufejlbarlige. Lyder det bekendt? Nøglen til forståelsen af det kommunistiske system er ideologiens overherredømme. Der var hovedsagelig to redskaber, der muligjorde det kommunistiske partis opretholdelse: politistaten og propaganda. Formålet var at ødelægge samfundsånden og opbygge det perfekt manipulerbare individ.

Det er i min optik en moralsk, intellektuel, politisk og social pligt at fordømme enhver form for totalitaristisk, racistisk, xenofobisk diskurs. En demokratisk og pluralistisk stat som Danmark kan og skal gøre det. Vi skal ikke tillade at lade os bevidsthedsløsgøre af hverken foragt eller frygt. Tankerne, disse fremmedfjendske mennesker gør sig omkring hvordan vil de kontrollere samfundssindet, funderes netop i kultiveringen af disse følelser. Frygten er ikke lovgivet endnu, som det var i den leninistiske statspolitik, men det er godt på vej til at være dybt implementeret og opretholdt i folks bevidsthed. Det er ikke med partipropaganda retorik fuld af patos vi skal lede efter saglighed og fornuft, men med dannelse og viden om bl.a. historiske fakta, der vidner om, hvor langt det kan gå, når man gør sig til ophæver af sandhed, godhed og retfærdighed imens alle andre tier.

Ecaterina Pedersen

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer