Søndag den 2. april samler mange tusinde mennesker skrald sammen med Danmarks Naturfredningsforening på den årlige skraldedag. Et par politiske partier – SF, S og radikale – er gået sammen om lave en skraldedyst om at samle mest affald.

SF´erne har koblet sig på den lokale indsamling i Aller, mens radikale hjælper borgerne i Ejstrup.  Undervejs må der mobiliseres borgere, ungdomsorganisationer, familie og partimedlemmer i kampen for at samle mest affald.

Når indsamlingen er ovre afgøre en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening hvilket parti, der har vundet – og dermed samlet mest affald. Det sker ved at sammenligne billeder af bunkerne.

– Danmark flyder med affald, og vi vil gerne bruge en dag sammen med dem, der gerne vil holde deres lokalområde rent. Og så vil vi selvfølgelig gå all in på at blive skraldekonger, siger Hans Holmer (SF).

– “Det er en god sag, som vi i det Radikale Venstre selvfølgelig vil bakke op. Affald hører ikke til i naturen, og nu bruger vi dagen til at give et nap med for et renere Danmark, siger Andy Pedersen (RV).”