Park By PILI i Fredericia har besluttet at genåbne frisørsalon ved siden af den nuværende, så der er ekstra plads til kunderne, og sikkerheden kan holdes. Der er massevis af retningslinjer som skal efterleves den kommende tid, men det er man klar til nu.

Solen skinner som altid i Coronatiden, fristes man til at skrive igen. Frisørsolen Park By PILI i Fredericia har gjort deres salon klar til kunderne i dag. Mange har ventet på en tur til frisørerne, der har været lukket ned. Hos Park By PILI har man den mulighed, at deres tidligere salon på naboadressen i Vendersgade står ledig efter, at Joni lukkede. Derfor han man nu besluttet at tage det lokale i brug. Dorthe Andersen fortæller til Fredericia AVISEN.

“Vi har besluttet at gå et skridt ekstra, og åbne vores gamle salon op igen, så vi har et ekstra lokale til at tage imod kunderne, det gør vi for at passe på os selv og vores kunder, lokalet er lige ved siden af vores nuværende salon, som stadig vil fungere som vores primære salon.“

Hvad siger I til de mange retningslinjer?

“Vi er klar på at åbne salonen i dag, retningslinjerne fra myndighederne er fine, og med det folk har været igennem de sidste fem uger, er vi sikre på, at alle har lært at holde afstand og også bruge deres sunde fornuft. Vi skal passe på hinanden alle sammen, og det er vi klar til at hjælpe med, derfor valgte vi også at tage den ekstra plads i brug,” siger Dorthe Andersen og uddyber:

“Vi har brugt weekenden på at gøre salonen ren, og ellers gøre klar til kunderne, der bliver rigtig meget rengøring imellem hver kunde, både af pladser og vores værktøj”.

Kimerne telefonerne nu?

“Ja! Telefonen har ikke stået stille i weekenden, så vi kommer ikke til at kede os i salonen, vi glæder os alle til at komme i gang”

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer