Fredag formiddag klokken 09.27 blev der anmeldt indbrud i Butik Smagløs i Gothersgade i Fredericia. Indbruddet er sket i løbet af natten til fredag.

– Via baggården til butikken har man brækket et vindue op med et koben, og så har man været inde og gennemrode hele butikken. Der er blevet stjålet parfume af mærket Escentric Molecules, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.