Nyt studie viser, at halvmåneparakitter har overraskende avancerede evner for samarbejde, når der skal skaffes føde. Vigtig viden for biologer, der arbejder med at beskytte vilde fugle i naturen.

Det er almindeligt kendt, at visse pattedyr og fugle lever i flokke, som hjælper hinanden med at skaffe føde, passe unger, jage eller holde vagt.

Nu beskriver et nyt studie for første gang, at en papegøje – halvmåneparakitten – er i stand til at udføre en meget sofistikeret form for samarbejde: Disse fugle er på en eller anden måde i stand til at løse en opgave sammen med en partner, som de ikke kan se.

-Det er, så vidt vi ved, første gang, det observeres hos noget dyr; altså at en opgave løses af to individer, der ikke kan se hinanden. Det siger noget om, hvor avancerede fugle kan være, siger Sara Torres Ortiz, der forsker i dyrekognition.

Vigtig for overlevelse

-I dette tilfælde siger det noget om, at papegøje-arter i naturen kan forventes at arbejde sammen, og at deres avancerede gruppe-dynamikker er vigtig for deres overlevelse. Det er relevant viden for biologer, der arbejder med at skabe bedre levevilkår for dem, siger hun.

Hun har udført studiet, da hun var tilknyttet SDU, sammen med kollegerne Alejandro Corregidor Castro og Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby fra Aarhus Universitet Ole Næsbye Larsen fra SDU.  

Råger og ravne får baghjul

Den opgave, halvmåneparakitterne har løst, er en videreudvikling af en traditionel metode til at teste fugles kognitive evner:

To fugle præsenteres for hver sin ende af en snor, som – hvis de trækker i den samtidig – frigiver en snack. Hvis de ikke trækker i snoren samtidig, er der ingen belønning. Denne test kan en række fugle klare med succes, bl.a. ravne, råger, grå jacoer og ny caledonske krager, men så svinder evnerne også ind.

Forskerholdet har arbejdet med fire halvmåneparakitter, givet dem flere og mere komplicerede samarbejdsopgaver – og observeret overraskende evner til at løse dem.

Hvordan gør de det?

I det sværeste eksperiment satte forskerne først en fugl ind i testboksen, hvor den kunne se sin ende af snoren. Så ventede de lidt og satte den anden fugl ind bag en væg og dermed usynlig for den første fugl. Nu skulle fuglene finde ud af at trække i hver sin ende af snoren for at få en snack. -De var generelt gode til at løse opgaven og begyndte først at trække i snoren, da begge var til stede og klar. Men vi ved ikke 100 pct., hvordan de gjorde. Vi registrerede, at de lavede flere lyde, når de ikke kunne se deres partner, så måske udvekslede de informationer på den måde, siger Sara Torres Ortiz.

En halvmåneparakit venter på, at dens usynlige partner skal komme ind i buret, hvorefter de trækker i hver sin ende af snoren samtidigt og dermed udløser en snack til hver. Credit: SDU.

Den sværeste test

Der lod også til at være individuelle tilgange til opgaven. Således begyndte en fugl med at gribe fat i sin ende af snoren, men slap den så og tog først fat igen, da partnerens træk fik den til at bevæge sig.

En anden startede med at tage snoren i næbbet og vente, til der blev trukket i den af partneren.

De fire papegøjer, der blev sat sammen i 12 forskellige par-kombinationer, løste de fleste af de forskellige tests.

https://www.fredericiafriskole.dk/?fbclid=IwAR08BWx9eayaqSqRWVwU5aqE6QkJqdkSf7NjaMGqbYL8xB4oD9mvpH72F60

Skriv et svar