FC Fredericia gik ikke i panik, selvom de kom bagud mod Fremad Amager, der i stedet blev sendt hjem med et nederlag på 3-1.

Et suk gik igennem Monjasa Park midtvejs i første halvleg. Stik mod spil og chancer kom FC Fredericia bagud, da de blev ramt af kontrakniven fra Amager, der skød med skarpt og bragte sig i front.

https://www.vinmedmere.dk/

Men FC Fredericia røg ikke ned i en grav. Jonas Dals mandskab rejste sig og fik udlignet kort før pausen på en perfekt dødbold, som ellers ikke plejer at være en fredericiansk specialitet.

I anden halvleg kom Fremad Amager en mand i undertal med en halv times tid igen, og det gav FC Fredericia et spilovertag. Det blev udnyttet med et kvarter igen, hvor Jacob Buus headede bolden i mål fra en spids vinkel efter oplæg fra Agon Mucolli.

Et par minutter senere blev kampen afbrudt i en halv times tid, da det begynder at lyne og tordne. Dermed kunne Amager igangsætte en nødplan, men det lykkedes ikke og i stedet endte Dennis Høegh med i overtiden at sikre FC Fredericia sejren på 3-1.

Se her Fredericia AVISENs karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Andreas Raahauge (7): Da han blev testet var han på sin plads, og det var godt at se. Udviste stor ro hele vejen igennem, selvom han har status som reservekeeper uden den store kamptræning.

Jacob Buus (10 – Man of The Match): Var påpasselig defensivt, og offensivt gik han godt med. Inden sin scoring var han tæt på at score med venstrebenet på et langskud. Hovedstødsmålet er et kapitel for sig. Det kandiderer til et af sæsonens bedste mål på Monjasa Park.

Erik Nissen (4): Var generelt sikker, men så skidt ud ved Amagers mål, hvor midterforsvaret blev overspillet.

Mathias Johannsen (7): Så ligesom Nissen skidt ud ved målet, men var derudover sikker og krydrede det med det udlignende mål efter et hjørnespark.

Nicolaj Ritter (7): Indlæggene var solide fra den venstrebenede spiller. 

Andreas Oggesen (4): Var en god arbejdshest inde midt på banen, men skilte sig ikke ud i spillet med bolden.

Christian Ege Nielsen (7): Gjorde det solidt inde på den centrale midtbane, der ligner kaptajnens favoritposition. Bandt kæderne godt sammen, og gjorde det fornuftigt i spillet med bolden. 

Anders Holvad (4): Fik chancen fra start, og i første halvleg var han et godt våben i højre side, men i anden halvleg kom der ikke meget fra ham og han blev derfor skiftet ud.

Victor Torp (4): Har godt touch på bolden, hvilket også kom til udtryk til tider, men han mangler stabilitet over en hel kamp. Lagde op til det udlignende mål.

Agon Mucolli (10): Udefra set kan han godt virke som en type, der ikke tager skeen i den anden hånd, når der arbejdes defensivt. Den holdning må snart være gjort til skamme. Tog blandt andet et hidsigt returløb, der forhindrede en stor chance, og lagde derudover op til to mål.

Steven Enna (4): Arbejdede det bedste han havde lært, men blev ikke farlig på noget tidspunkt.

____

Mathias Gertsen (UB): Der skete noget på den offensive midt, da Gertsen kom ind. Var god til at fordele spillet.

Kristian Kirkegaard (UB): Energisk indhop af den unge offensiv spille.

Henry Uzo (UB): Da Buus løb tør for kræfter kom Uzo ind. Nåede ikke at komme i fokus.

Dennis Høegh (UB):  Kom ind i de sidste otte minutters tid, og fik sparket bolden i mål til 3-1.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer