Tirsdagen bød på pandekager hos Fredericia Isenkram, hvor den nyudlærte elev Rasmus Poulsen jonglerede med pande og kager, da chefen havde fri. Vi satte Lau Bilde Nielsen fra Bjerggeden og Byrotten stævne som pandekageekspert. Se hans dom i indslaget her og få en god opskrift på pandekager.

En tur rundt i byen for at dokumentere endnu en åbningsfase endte lykkeligt, da vi blev budt på pandekager i Midtpunktet. Rasmus Poulsen vil gerne sælge pandekagepander – og hvorfor så ikke gøre som i de gode gamle dage, når fredagen bød på smagsprøver i Vestcenteret eller midtbyen; lave pandekagerne og sælge panderne.

Den gode plan var absolut et hit hos vores udsendte rapporter, men for at sikre uvildigheden hentede han hjælp hos naboen: Bjerggeden & Byrotten, hvor Lau Bilde Nielsen var i gang med at smøre og fixe cykler. Men en pandekage kunne han godt lokkes til.

Hvordan skal en rigtig pandekage være? Giraffarvet ikke? Men hvordan når man derhen? Her er en opskrift:

Farfars pandekager

Til otte personer eller fire med god appetit skal du bruge:

  • En halv liter mælk (almindelig mælk eller kærnemælk)
  • Ca. 175 g mel
  • 4 æg
  • 100 gram smeltet smør tilsat lidt god olie (så er de nemme at bage)
  • Lidt salt og stødtmelis

Sådan gør du

Kom mel i en skål, foodprocessoren eller hvad du bruger

Hæld fedtstoffet i

Rør rundt

Kom lidt mælk i så dejen bliver lind

Kom salt/sukker i

Kom et æg i af gangen

Kom resten af mælken i og vupti: nu kan pandekagerne steges UDEN brug af fedtstof, men bruger du lidt så gør det ikke noget 😉

Bon appetit

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer