Anita Christensen er pårørende til veteranen Andy Christensen, og i den forbindelse har hun stiftet en gruppe for pårørende. Frimurerlogen har doneret 6.000 kroner til Gruppen.

I et tæt samarbejde med veterankoordinator i Fredericia Kommune, Liv Winterberg Lykkegaard, har Anita lavet en pårørendegruppe til veteraner og det synes Frimurerlogen er et godt formål.

Gruppen er blevet lavet med baggrund, at Andy tilbage i 2013 er blevet tilkendt førtidspension og fik også en arbejdsskadeerstatning. Han har diagnosen post-traumatisk stress syndrom (PTSD), efter at have været udsendt tre gange.

Andy er langtfra et enestående tilfælde, og for de pårørende er det en hård omgang. Derfor stiftede Anita for to år siden en pårørendegruppe, og de er nu blevet tildelt 6.000 kroner af Firmurerlogen.

Donationen fandt sted på Huslodsvej 25, hvor logen holder til. Over en kop kaffe fik Anita overrakt donationen sammen med Liv, og til stede fra Frimurerlogen var Steen Knudsen, der sagde følgende inden han gav Anita en kuvert:

“Et af formålene ved at være Frimurer er, at vi prøver at skrabe penge sammen. Det er få, fordi antallet af medlemmer dykker. Derfor kan man ikke søge os om penge – hvis man gør får man i hvert fald afslag. Vi finder derfor selv nogen, der har brug for penge. Nu her er de blevet tildelt Krisecentret for mænd og til jer. Jeg håber, at I får stor glæde af det,” forklarede Steen.

Men hvad skal donationen så bruges til?

“Nu kan vi forhåbentligt få lavet et godt arrangement, hvor vi kan få hvervet flere til, fordi der er mange derude,” siger Anita og bliver suppleret af veterankoordinatoren Liv:

“I Fredericia er der over 500 veteraner. Der er familier med, og hvis vi siger, at der i gennemsnit er tre i familien, så booner tallet. Vi er ikke i tvivl om, at der er et behov for en gruppe,” siger Liv.

Det helt store mål er, at pårørendegruppen nu skal have flere medlemmer.

“Det kræver, at man er opsøgende og relationerne er vigtige. Du (Anita, red.) fik inviteret mange med til at starte med på Facebook. Interessen var, at vi skulle mødes personligt og det er rigtig godt. Nu skal have stablet et spændende arrangement på benene så vi kan få endnu flere med,” siger Liv.

Men hvad er pårørende gruppen for en størrelse? Det sluttede Liv og Anita med at fortælle.

“Der er ikke mange pårørendegrupper, som mødes i egen person fra det voksne bagland, og de grupper som eksistere er skabt af baglandet selv. Gruppen i Fredericia mødes en gang om måneden hvor der et ønske om at finde et frirum, da der et væsentligt behov for god energi og grin. Gruppen skal ikke ses som en selvhjælpsgruppe, men som en gruppe der gerne vil inspireres og styrke deres fællesskab og netværke sammen.  En vigtig fællesnævner er at mødes i ligeværdighed. De pårørende ønsker forsat, at den del styrkes, og ved tidligere evaluering af Veteranpolitikken i 2016 var et skærpet mål at styrke pårørende indsatsen yderligere i en helhedsorienteret kontekst.”

Det er endnu ikke planlagt, hvordan det omtalte arrangement skal afvikles af pårørendegruppen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer