Fredericia AVISEN har været på Lokalhistorisk Arkiv med den tidligere Centerdirektør i Fredericia Idrætscenter, Bent Bjerre Jørgensen, som udfra billeder fortalte sin historie om Idrætscenteret, der fylder 50 år i næste uge.

Arkivar hos Museerne i Fredericia, Lisbeth Aagaard Lykke, laver i forbindelse med jubilæet i Fredericia Idrætscenter en udstilling af billeder fra Fredericia Idrætscenters 50-årig historie.

Bent Bjere Jørgensen og Andreas Dyhrberg Andreassen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I den forbindelse fandt Lisbeth et udpluk af billederne frem, som Bent Bjerre Jørgensen fortalte ud fra på Lokalhistorisk Arkiv. I selskab med Fredericia AVISENs chefredaktør, Andreas Dyhrberg Andreassen og undertegnede, satte vi os ved et bord i læsesalen.

Vi startede med at tale om, hvorfor man byggede Fredericia Hallen, som stod færdig i 1969.

Flere initiativtagere stiftede den 16. september 1957 Idrætshallens Byggeforening (IHB) med formålet, at danne grundlaget for et kommende idrætscenter. Finansieringen blev klaret via forskellige indsamlinger, og Byrådet støttede projektet krone for krone, så foreningen for hver krone den indsamlede fik en krone fra  kommunen. 

I 1965 besluttede byrådet at placere idrætshallen i Madsby Enge, og da IHB i 1967 havde indsamlet 500.000 kr., tog Borgmester Martin Hansen den 22. maj 1968 første spadestik til byggeriet. Det blev starten på opførelsen af et ca. 7000 m2 stort idrætscenter med en opvisningshal, to idrætshaller og et cafeteria tegnet af arkitekten Axel Olsen. 

Billede fra indvielsen af Fredericia Hallen i 1969. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

“Man manglede et idrætscenter. Jeg rendte rundt i Glashallen og spillede håndbold i KFUM. Før Fredericia Hallen var der håndbold i Møbelhallen og Glashallen, der lå ca. hvor politistationen er i dag. Glashallen var til udstillingen for købestævnet, og Glashallen blev gjort klar til indendørsbrug om vinteren i samarbejde med alle de frivillige klubber. Der kunne godt stikke et søm op fra gulvet, når man spillede. Møbelhallen var et betongulv, og det gjorde ondt, når man spillede på det. Det var derfor de manglende faciliteter der var baggrunden for, at man byggede det,” siger Bent Bjerre Jørgensen, der selv var med til at indvie hallen med en opvisningskamp:

“Det var F’erne mod KFUM, hvor jeg spillede for KFUM. Vi tabte og jeg husker det tydeligt,” siger han med et grin.

Siden dengang er der sket flere udvidelser. Den næste skete i 1976, hvor svømmehallen blev indviet. IHB havde succes med pengeindsamlinger, og det gav forhåbninger om en stor indsamling til en svømmehal med 50 meter lange svømmebaner, højt til loftet og generelt en international standard. Desuden skulle bassinerne have en hæve-sænke-bund som den første svømmehal i landet. 

Udover svømmehallen og de medfølgende faciliteter som omklædningsrum, sauna og bad indebar den nye tilbygning også skydebaner på 600 m2 og et motionsrum på 300 m2. Alt dette til en pris på 18 millioner kroner. 

“Der var begyndt at poppe svømmehaller op i omkringliggende byer, og der var stor efterspørgsel for det blandt byens borgere. Derfor gav det god mening, at man byggede den,” husker Bent Bjerre.

Flere haller kom til i 80’erne

De mange foreninger i Fredericia Hallen fik op igennem 1970’erne flere medlemmer og dermed brug for mere plads. 

I 1979 blev arkitekten Axel Olsen udpeget til at tegne udvidelsen i form af Hal 4. Udvidelsens pris på ca. otte millioner kr. blev finansieret af den selvejende institution Fredericia Hallen med et tilskud fra Fredericia Kommune. 

“Firmaidrætten blev større og større, og firmaidrætten ville have deres egen hal, og det skulle være enten i Hannerup eller ved hallen, hvor tanken var, at den skulle ligge i forbindelse med komplekset. Hal 4 er længere end en normal hal, da der skal være plads til badminton og volleybaner,” siger Bent Bjerre.

Hal 4 blev indviet den 1. juli 1980, men op igennem 1980’erne voksede foreningernes medlemstal yderligere, så selv den nye hal 4 ikke gav nok haltimer i forhold til den voksende interesse for idrætsaktiviteter. Derfor blev det besluttet at udvide yderligere. 

Et udpluk af de bileder, som Lokalhistorisk Arkiv havde fundet frem. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I anden halvdel af 1980’erne påbegyndtes planlægningen af to nye haller – Hal 5 og 6. Desuden blev idéen om en bowlinghal taget op. Bowlingspillerne i Fredericia var hidtil tvunget til at rejse til Kolding for at udøve deres sport, men ved udvidelsen i 1988 fik Fredericia sin egen bowlinghal med bowling- og keglebaner. 

Hele byggeriet af hal 5 og 6 samt bowlinghallen stod færdigt i august 1988, og de nye bygninger blev indviet den 12. august.

“Vi sloges efterfølgende lidt med den bygning, da den var bygget billigt, og bygherren, der kom ovre fra vestkysten, gik konkurs. Vi sloges med varmen og for at holde den tæt,” siger Bent Bjerre og fortsætter:

“Vi besluttede, at vi skulle have tagpap på, og det skete over en længere periode, da det tog 1/4 af budgettet hvert år, og det var det, der var penge til.”

Badeland kom til

Gennem tiden er både svømmehallen og badeland blevet renoveret og fornyet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

For at tiltrække flere besøgende og turister  opstod ønsket om at udvide svømmehallen med et badeland og cafeteria med udsyn til både svømmehallen og badelandet.

Byggeriet begyndte den 1. marts 1993 med borgmester J.B Nielsens første spadestik, og badelandet stod færdigt den 14. oktober 1993. 

Den nye tilbygning med gennemsigtige sider og tage blev indviet, og gæsterne kunne glæde sig over udsigten og lyset sammen med faciliteterne i det tropiske badeland. 

Vandet i badelandet var varmet op til 32 grader, mens luften var to grader varmere, og bassinerne var udstyret med masserende vanddyser til  personer med ømme muskler, spabade og en  afdeling med strøm, som svømmere kunne prøve kræfter imod. 

Et bassin med ekstra varmt vand var desuden i centrum i en separat voksenafdeling, og på  land var der opsat solvogne og varmelamper,  så gæsterne kunne nyde lyset og varmen. 

Hallen gik konkurs og blev kommunalt ejet

De optimistiske forventninger til besøgstallet i badelandet blev imidlertid ikke fuldt ud indfriet, og badelandet gav underskud. 

En diskussion om den selvejende institution Fredericia Hallens økonomi tog til, og i maj 1996 tog forretningsudvalget konsekvensen og indgav konkursbegæring til skifteretten, der efterkom indstillingen. 

I august 1996 købte Fredericia Kommune idrætscenteret, hvorefter komplekset blev en kommunal institution under navnet  Fredericia Idrætscenter.

Samme år, d. 1. januar, blev Bent Bjerre Jørgensen ansat som Centerdirektør.

“Jeg kendte huset rigtig godt, og blev opfordret til at søge stillingen, som jeg fik. Ingen havde fortalt mig, at der var dårlig økonomi, og vi endte med at gå konkurs og holde lukket i tre måneders tid,” siger Bent Bjerre og fortsætter:

“Der var rygter om forskellige ting dengang, men det endte med, at der blev forhandlet mellem kurator og Fredericia Kommune, der endte med at købe det. Jeg var i sommerhus på det tidspunkt, og blev ringet op af den daværende Kommunal Direktør, som sagde, at Kommunen havde købt og jeg kunne starte igen. Det var spændende, og det var dejligt, at tavlen var hvisket ren og vi kunne starte forfra.”

Stadionet flyttede fra Baldersvej og ud til Idrætscenteret

Monjasa Park. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I december 2005 påbegyndtes byggeriet af et fodboldstadion ved Fredericia Idrætscenter. Byens divisionshold, FC Fredericia, fik dermed et moderne stadion til sine hjemmekampe. 

Fredericia Stadion stod færdig i 2006. Der var et ønske om at skabe et mindre, men stemningsfyldt, stadion. Banen blev derfor gravet ned i niveau. Langs hele den ene langside blev der opført en tribune, mens der langs de øvrige sider blev opført jordvolde. Det nye stadion havde 1.400 tribunepladser samt 2.600 øvrige pladser. 

De kunne, i tilfælde af, at stadionet skulle bruges til koncert, udvides til at kunne rumme 10.000 mennesker. Det blev blandt andet nødvendigt i 2008, hvor Pink Floyd Project og Volbeat gav koncert i Fredericia og lokkede 6.500 tilskuere til.  

I 2008 blev Stadionløven sat op ved Fredericia Stadion. Stadionløven var en gave fra Ny Carlsbergfondet, der blev givet til Fredericia i anledning af byens 300-års fødselsdag i 1950. Siden havde den stået ved det tidligere stadions hovedindgang på Baldersvej. Løven har den ene forpote på en bold, og blev skabt af kunstneren Henrik Starcke. 

“Tankerne omkring et ny stadion skete blandt andet fordi stadionet på Baldersvej var nedslidt og der skulle ske noget nyt. Dengang var der tale om et fællesstadion i Trekantsområdet, men Vejle sprang fra i sidste øjeblik, da der ikke var politisk flertal. Kolding og Fredericia sagde, at de ville gøre det selv, og man tog det op i klubberne på generalforsamlinger, som skulle godkende det. På målstregen sprang den ene Kolding-klub fra, og så faldt projektet fra hinanden. Vi lavede derfor vores eget og slog til lyd for, at det skulle være ude ved Fredericia Idrætscenter og det endte der også med at være stemning for,” siger Bent Bjerre og fortsætter:

“Uffe Steiner var Borgmester dengang, og sagde at der var 30 millioner kroner, og vi ikke kunne bede om mere. Vi projekterede med hvad vi kunne få for pengene, og FC Fredericia var med i det hele, hvor de prioriterede, at der skulle være gode sponsorfaciliteter og at man ikke skulle kunne se ud over en mark. Derfor byggede man “voldanlæggene” hvor der ikke er tribuner nu. Vi holdt budgettet nogenlunde ved at ramme 34 millioner kroner, hvor vi fik tilskud forskellige steder fra til de sidste fire millioner,” siger Bent Bjerre.

FICNESS kom til

FICNESS bruges af mange glade brugere. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Den 1. september 2012 indvies FICNESS, et træningstilbud i Fredericia Idrætscenter.

FICNESS opstod på baggrund af de faciliteter, der allerede eksisterede i Fredericia Idrætscenter. Samtidig havde Fredericia Kommune en sundhedsprofil, hvor der manglede et kommunalt træningstilbud til den brede befolkningsgruppe.

Idéen bag konceptet var at tilbyde borgerne i Fredericia og omegn et medlemskab der indeholdt forskellige aktiviteter til alle aldersgrupper. 

FICNESS er derfor et træningscenter kombineret med holdtræning og aktiviteter som badminton, bordtennis og svømmehal. FICNESS er en form for et medlemskab af hele Fredericia Idrætscenter.

Flere klubber og foreninger i idrætscentret byder ind med gode samarbejder der styrker konceptet.

“Det gav mere indhold i Idrætscenteret, at FICNESS kom til, da flere faciliteter stod tomme. I dag er der over 2000 medlemmer af FICNESS og det må derfor siges at være en succes,” siger Bent Bjerre.

Moderniseringen af Fredericia Idrætscenter

Bent Bjerre og Jacob Bjerregaard tog første spadestik. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fredericia Idrætscenter (FIC) er i dag et af  Danmarks største idrætsanlæg på ca. 25.000 m2. 

I 2018 fik Fredericia Idrætscenter en ny hovedindgang med højt til loftet. Det originale indgangsparti i gule mursten fra Idrætscenterets opførelse, blev erstattet af en 60 meter lang og otte meter høj nybygning i glas, der blandt andet indeholder en stor lounge med god udsigt til thansen arena, og en hængetribune med plads til 123 personer. 

I stueplan er der et moderne 450 m2 stort velkomstområde, og tilbygningen rummer  desuden klublokaler for Fredericia Håndboldklub, samt omklædningsrum og fitnesscenter. 

I forbindelse med ombygningen fik thansen ARENA en større modernisering, der blandt andet omfattede nyt halgulv, 1.200 nye tribunestole, renovering af vægge, lofter, søjler og bjælker, total udskiftning af loftlys, nyt lydanlæg og en 15 m2 lofthængt kubeformet skærm til resultater og TV-billeder.

Fredericia Idrætscenter besøges årligt af  ca. et million gæster.

Der kan i dag være 2.700 tilskuere i thansen ARENA, når FHK spiller på hjemmebane. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

“Da Thomas Banke var Borgmester besluttede Økonomiudvalget, at de ville lave en udviklingsplan for Fredericia Idrætscenter, og meningen var, at vi skulle fornye bygningen. Inde i hal 1 var eneste ændring siden opførslen i 1969, at der var blevet lagt nyt gulv, og ellers var det meget sporadisk, hvad man lavede. Drøftelserne dengang gik på om man skulle bygge en ny multihal over på den anden side af vejen eller modernisere det nuværende. FHK var fortaler for, at man skulle lave noget ved den gamle hal pga. æren og sjælen, og det har jo vist sig at være det rigtige indtil videre,” siger Bent Bjerre og fortsætter:

“Fase 1 af projektet blev færdigt, og det var virkelig tiltrængt i forhold til ankomstområdet og faciliteterne, der fulgte med i arenaen. Fase 2 er også tiltrængt, og det er tegnet og skåret ud i pap, og det er noget Kasper Findahl må grave videre i.”

Fremtiden for Fredericia Idrætscenter

Der er snart gået 50 år med Fredericia Idrætscenter, men hvad skal der ske i fremtiden? Det spørgsmål fik Bent Bjerre.

“Udviklingspotentialet ligger ved det grønneområde med søer, skove og makker. Det kunne blive en folkepark med plads til udendørsaktivteter og det kunne være endnu et fyrtårn for Fredericia og Trekantsområdet. Jeg tænker også, at vi har et ligastadion med tiden og så er fase 2 på plads i forhold til Fredericia Idrætscenter, og så har vi et center, der indfrier de krav, der er de næste 50 år,” svarer Bent Bjerre.

Flyttes Minibyen?

Minibyen med Prinsens Port til venstre set uden for fæstningen (Foto: Claes Andersen)
Minibyen. Foto: Claes Andersen

I 1983 besluttede byrådet i respekt for det  sejrrige udfald den 6. juli 1849 i Fredericia at opføre Den Historiske Miniby, der afspejler Fredericia købstad i 1849. 

Minibyen viser således Fredericia købstad i 1849 med de lige gader og lave huse omkranset af en grøn vold, der symboliserer voldanlægget med 7 hele og 2 halve bastioner på landfronten samt et lavere forsvarsværk ud mod kysten. 

Hele voldanlægget kan ses i fuld udstrækning i Den Historiske Miniby. Alt – huse, gader, vold- anlægget og byens areal – er genskabt så præcist som muligt i størrelsesforholdet 1:10. 

Den færdigbyggede Miniby vil bestå af 1.250 huse og dermed være den største Miniby i Nordeuropa. Arbejdet er godt på vej med 900 huse opført (2019). Husene bygges af Danske Seniorer, som også passer butikken og giver guidede ture.

“Det er et fantastisk projekt i sig selv. Det er primært frivillige og når der kommer et Fæstningscenter er det oplagt, at det skal være omkring volden, og Minibyens rolle i den forbindelse er unikke. Det kunne være frækt at flytte Minibyen ind i byen til Fæstningscenteret , hvis man kunne finde plads til det. Det vil give et godt sammenspil,” lyder slutbemærkningen fra Bent Bjerre.

Lisbeth Aagaard Lykke. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Vi takker Bent og Lisbeth for tiden i vores selskab, og ser frem endnu flere år med Fredericia Idrætscenter.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her