Forside Erhverv På besøg hos den legendariske Slagter Lund med 124 år på bagen

På besøg hos den legendariske Slagter Lund med 124 år på bagen

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Slagter Lund er en, der været i Middelfart længe, rigtig længe. Vi besluttede derfor at gå ind til slagteren, og får en snak med indehaver Peter Lund, der driver butikken med konen Stine Lund. Peter fortæller, at butikken har  ligget i Middelfart siden 1894, og dermed har 124 år på bagen.

På torvet er julebyen ved at blive gjort klar, da vi netop har parkeret ved siden af Café Razz med udsigt over de to broer og Lillebælt, som står skarpt formiddagssolen.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det er hyggeligt i Algade, men samtidig danser temperaturen på omkring frysepunktet. Jeg går derfor ind til Slagter Lund for at se, hvordan det står til i den legendarisk Slagter Lund.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Der er et par kunder i butikken, som får ekspedition før jeg kommer til. Imens snuser jeg rundt i butikken, hvor der er alt fra det traditionelle kød, som der sælges op til jul, men også ting som oste.

Efter at have ventet i par minutter bliver det min tur. Ekspedienten kalder på Peter, der komme ud fra baglokalet, og vi får en snak om den legendariske Slagter Lund, som Peter har haft i 30 år.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det har været alfa og omega, at kunderne bakker op her og de kan lide, hvad vi laver,” siger Peter indledningsvis.

Peter har haft slagteren i 30 år, og med tiden er der også sket forandringer indenfor branchen, som han har taget til sig.

“Det er meget oppe i tiden med mad ud af huset, og det er noget, som vi gør rigtig meget i. Vores oste bliver eksempelvis primært brugt til osteborde,” fortæller Peter.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Trods de 30 år på bagen som slagtermester er der dog én ting, som ikke har ændret sig igennem tiden.

“Folk kommer stadig efter den traditionelle julemad. Det er der ikke lavet om på. Det er alt lige fra medister til blodpølse” konstaterer Peter, som ikke forventer, at det ændrer sig nogensinde.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

En anden ting, der har ændret sig igennem årene er, hvad den står på nytårsaften. Det traditionelle med, at man står i køkkenet med maden og laver noget helt fra bunden, er noget, som er på vej væk. Der har forretninger som Slagter Lund stablet et alternativ på benene, og udbyder nytårsmenuer, som kunderne allerede bestiller i stor stil.

“Kunderne vil have det skal være nemt at gå til, så det sørger vi for. Allerede nu har der været mange inde at bestille dette års nytårsmenu. I de seneste år har det været en oksemørbrad, der hitter, mens forretten er skiftende. I år har vi vores hjemmelavede lufttørret skinke, der er forret,” udtaler slagtermester Peter Lund.

skal køre indtil 6.december
Annonce