En 32-årig mand har meldt sig selv til politiet, efter han har været eftersøgt for grov vold mod en 33-årig familiefar på Nymarksvej i Fredericia. Den 32-årige mand har meldt sig selv til lokalpolitiet i Fredericia torsdag morgen.

Den 33-årige familiefar blev overfaldet den 10. februar, da han kom gående på Nymarksvej med sin kone og deres fire børn ( en pige på 15 år, en pige på 12 år, en dreng på 9 år samt et spædbarn på tre uger), hvor de møder to mænd på fortovet ved Midgårdsvej, som begynder helt umotiveret at slå og sparke den 33-årige familiefar, der også bliver truet med en kniv.

En medgerningsmand er stadig på fri fod, men politiet mener, at de har fat i “hovedmanden” til volden på Nymarksvej.

Læs også:
Eftersøgte leger kispus med politi
Mand overfaldet på Nymarksvej for øjnene af sin kone og fire børn