Politiet havde i uge 38 fokus på uopmærksomhed i trafikken herunder håndholdt brug af mobiltelefon.

I uge 38 i perioden mandag den 14. september til og med søndag den 20. september gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod uopmærksomhed i trafikken. 844 blev sigtet og kan se frem til en bøde for håndholdt brug af mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr.

Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan blandt andet være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende.

Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”LÆG MOBILEN, så er du lægger – Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissi-onens nationale handlingsplan.

”Uopmærksomhed i trafikken koster liv, og mange trafikanter har alt for travlt med andre ting, når de færdes i trafikken. Vi skal blive meget bedre til at være tilstede i trafikken, i stedet for at have fokus på mobiltelefoner, fragtbreve, GPS eller hvad der nu ellers frarøver os vores opmærksomhed” udtaler Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

”Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde, at du selv eller et andet menneske ikke kommer hjem til sin familie igen – det er ikke det værd”

Kontrollerne i uge 38 – 2020:
Ved kontrollerne blev 844 sigtet for at bruge håndholdt telekommunikationsudstyr. Det er primært brug af håndholdt mobil, men det kan også være håndholdt brug af tablet, computer eller andet kommunikationsudstyr.

Tallet dækker over biler, varevogne, lastbiler, busser, knallerter og cykler, og fordeler sig således pr. politikreds:

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
29 dage siden

Og det er en af årsagerne til jeg ikke søger chaufførjob. Jeg kan ikke arbejde et sted der forlanger brug af telefon under kørsel. Jeg kunne godt tænke mig at der var specificeret hvilke der har brugt håndholdt mobil i deres erhverv under kørslen.