Forside Fredericia Over 340.000 kr. blev tildelt til socialt arbejde: I er hverdagens helte

Over 340.000 kr. blev tildelt til socialt arbejde: I er hverdagens helte

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Onsdag eftermiddag blev der uddelt §18 midler, som er tilskud til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune. Der blev uddelt over 340.000 kroner til 22 foreninger, som blev hyldet på Meldahls Rådhus, hvor Peder Tind (V), Susanne Bjerregaard Mørck (A) og Susanne Eilersen (O) overrakte pengene til foreningerne.

Der var gløgg, kaffe, vand og æbleskiver til den hyggelige sammenkomst, som Peder Tind bød velkommen til, da klokken rundede 15:30.

Peder Tind bød velkommen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“I er hverdagens helte, det er der ingen tvivl om. I repræsenterer noget af det bedste vi har i Fredericia, som er de gode organistationer, der arbejder hver dag for at gøre byen til et bedre sted at være. Det er ikke en selvfølgelighed, at I gør det, og vi vil derfor gerne kvittere med at sige tak for jeres arbejde hver eneste dag,” sagde Tind, der ble suppleret af Susanne Bjerregaard:

Susanne Bjerregaard talte også inden §18 midlerne blev uddelt. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det er enormt glædeligt at se jer allesammen, og I er enormt betydningsfulde. Vi sætter virkelig stor pris på jer alle,”fortalte hun, inden Susanne Eilersen tog ordet:

“Jeg vil gerne sige tak for den indsats I leverer. Borgerne i Fredericia vil ikke have det på samme måde, hvis det ikke var for jeres indsats,” sagde Eilersen.

Det var en række stolte §18-modtagere, som var oppe at modtage deres midler, og efterfølgende holdt en lille tale. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efterføgende var det tid til at uddele priser §18 midlerne. Ikke alle foreninger var til stede, men midlerne gik til følgende foreninger:

Lydavisen, Fæstningsavisen: 70.000 kroner.
Mentor Fredericia: 48.800 kroner.
Ungdommens Røde Kors – Vinterlejr: 35.000 kroner.
Solstrålen: 33.000 kroner.
ULF – Udviklingshæmmedes Landsforening: 25.000 kroner.
Dansk Flygtningehjælp: 20.000 kroner.
Døves Ressourcecenter: 20.000 kroner.
Diabetesforeningen: 16.000 kroner.
Foreningen danske døv-blinde: 15.000 kroner.
IFS 99: 11.510 kroner.
De frivilliges Hjælpecentral: 10.000 kroner.
Nordbo Senior: 10.000 kroner.
Gnisten: 9700 kroner.
FCF – Fodbold på tværs: 9305 kroner.
Astma og Allergiforeningen: 5800 kroner.
Fødevarebanken: 5000 kroner.
Stafet for Livet – Kræftens Bekæmpelse: 5000 kroner.
Støtteforeningen for Fredericia Krisecenter: 5000 kroner.
Dansk Folkehjælp: 5000 kroner.
Børns Voksenvenner: 5000 kroner.
Hjerneskadesagen: 5000 kroner.
Parrådgivning: 4000 kroner.

Se her flere billeder fra arrangementet:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

https://pro-print.dk/