FHK spillede sidste testkamp før det går løs i Ligaen d. 2. septemer mod GOG. Efter at have spillet en flot kamp mod BSV i JYSK Arena, endte FHK med at tabe 35-31.

FHK spillede onsdag aften deres sidste træningskamp, og det var samtidig den anden kamp på tre dage, og det afspejlede startopstillingen også. Fra start var der blandt andet blevet plads til Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Rune Andersen, som ikke startede inde i mandagens kamp mod Århus.

Trods modstanderen fra BSV er et hold, der er tophold i ligaen, var der ikke noget med at være benovet over at møde stjerner som Jesper Nøddesbo, Sebastian Skube og Nikolaj Markussen. Efter to redninger i træk af Tellerup og en knivskarp Kasper Young i kontrafasen var FHK foran 3-6 efter syv minutter.

Som kampen skred frem indsneg der sig flere fejl i FHKs spil, der i starten af kampen var på et meget højt niveau, som mere end matchede det niveau BSV spillede på. Det var ville derfor også være utopi at tro, at det niveau kunne holde kampen igennem.

Angrebsmæssigt spillede Jesper Nøddesbo og Sebastian Skube særlig godt for BSV, og de var medvirkende til, at BSV kom foran 13-12 efter 20 minutter. Ved pausen havde hjemmeholde fået udbygget føringen til 18-15 efter en første halvleg, som FHK havde stor ære af.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Fra anden halvleg start ville Jesper Houmark teste FHKs syv mod seks-spil. Det var ikke fordi, at FHK havde haft svært ved at komme frem til oplagte chancer i første halvleg, men den sidste testkamp inden det går løs skulle bruges til at teste syv mod seks.

Det lykkedes til tider rigtig godt i de ti minutter i starten af anden halvleg, hvor FHK forsøgte sig med det. Det gav store chancer til blandt andet Rune Schrøder, der sikkert scorede, når muligheden bød sig.

Med 18 minutter igen var FHK bagud med 26-21, og det var ganske hæderligt mod en bejler til DM-guldet, der skal spille pokalkamp på søndag mod Mors-Thy Håndbold.

FHK lagde sig ikke ned, selvom BSV fortsatte med at være i front. Angrebsmæssigt blev Kasper Young ved med at score, og i målet kom Emil Tellerup med positive tilråb, der opmuntrede FHK-mandskabet, der med syv minutter igen var bagud 33-28.

Det hele endte med et FHK-nederlag på 35-31 til BSV i efter et opløftende opgør, hvor Kasper Young blev topscorer med ni mål.

thansen.dk