Det er en forestilling, der er lavet i forbindelse med Trekantområdets Festuge, og det er gadeteater på høj plan. Man har hentet inspiration fra teater i 1700-tallet, hvor den kreative udfoldelse opføres på gaden. Det er absurd teater, og her filosoferes der over emnet ’’Afstand’’.

Absurd teater betyder, at det ikke nødvendigvis skal have en dybdegående mening ifølge instruktør, Bonnie Lykke.

– Historien handler om filosofiske betragtninger omkring emnet ’’Afstand’’, og derudover er der hentet inspiration fra Halloween. VI tager nogle ting og tilføjer noget absurditet over det, siger hun.

Det har været en gammel drøm hos hende at lave gadeteater, da det kan noget helt specielt at være en del af publikummet i stedet for den vante tradition, om at publikummet kommer hen til en.

Derudover har hun længe ønsket at begive sig ud i en større opsætning, da der både er skuespillere og masketeater, som hun ikke har prøvet kræfter med det før. Bonnie Lykke har ikke prøvet kræfter med følgende eventyrlige univers, og dermed har hun knoklet med at lave en nyskabende og kreativ opsætning. Hun har brugt tre uger på at gøre forestillingen klar, og derfor glæder hun og resten af holdet sig til at vise stykket i weekenden.

Skuespillerne er Niels Ravn, Esmeralda Holm-Sørensen, Kristjana Jonasdottir, Maja Møller og Trille Jensen.

Som noget ganske specielt bliver forestillingen opført på en lille medbragt udendørs scene ( 2 x 3 meter), der visuelt tager publikum tilbage i tiden til de første omrejsende markedsgøglere. Forestillingen består af 6 forskellige fortællinger med “afstand” som tema og omdrejningspunkt. Alle fortællinger bruger humor, poesi og det absurde som virkemiddel, – akkompagneret af virkningsfulde lydkulisser.

Alt i alt udgør de 6 fortællinger en uforglemmelig visuel og musikalsk oplevelse ind i maskernes forunderlige spejl-univers, hvor publikum i maskerne kan genkende sig selv og hinanden i hverdagens og livets situationer.

Oplev forestillingen både lørdag og søndag, hvor du igennem Trekantområdets Festuges hjemmeside kan finde tidspunkterne.

https://www.trekantfest.dk/site/program/2021/mellem-afstande-1/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her