I den kommende tid er der ekstra knald på, når gaver og indkøb skal i hus inden jul. Hos GF Forsikring oplever man en markant stigning i parkeringsskader, hvor modparten stikker af. Efterlad en hilsen, hvis det går galt, lyder opfordringen fra GF Forsikring i Trekantområdet.

Det er mørkt og koldt, der er meget på indkøbssedlen, og i mørket kan det være ekstra svært at orientere sig på parkeringspladsen. Dertil skal lægges travlhed og et hoved fuld af gøremål. Så bliver der måske kørt lidt for hidsigt eller uopmærksomt, og man kommer til at skade en andens bil. Skaden kan også ske, når børnene skal hjælpes ind eller ud af bilen, så kan bildøren hurtigt støde ind i nabobilen.  

Hos GF Forsikring har man siden 2015 oplevet en stigning på omkring 20 procent i antal parkeringsskader, hvor der – som det hedder på forsikringssprog – ikke er en ansvarlig modpart. Det betyder, at den ansvarlige bilist ikke efterlader en besked til bilejeren, men stikker halen mellem benene.

– Det er brandærgerligt at opdage en rids eller bule på bilen, og oveni drønirriterende ikke vide, hvem der har gjort det. Det er god stil at give sig selv til kende over for den anden bilejer, fortæller Pia Golsche Knappe fra GF TrekantOmrådet, der har kontorer i Erritsø og Billund.

Efterlad en besked under vinduesviskeren
GF Forsikring har udviklet et undskyld-kort, som man kan udfylde og efterlade under vinduesviskeren. Kortet kan man hente på nærmeste GF-kontor eller downloade på adressen www.gfforsikring.dk/godstil. Her skriver man sit navn og telefonnummer, så den skadelidte kan kontakte en og få forsikringsoplysninger. Kortet kan også fås, selvom man ikke er kunde i selskabet.

– Hvis uheldet er ude. Så find kuglepennen frem, og efterlad en hilsen. Det handler om at vise overskud til hinanden både her i december og i resten af årets måneder, lyder opfordringen fra Pia Golsche Knappe.

 Tjek om forsikring dækker
Det er forskelligt, hvordan ens bilforsikring dækker ansvarsskader. Årsagen til at mange ikke efterlader en seddel med en besked, må formodes at være den selvrisiko, der som oftest er på bilforsikringen.

GF Aalborg oplyser, at der faktisk kan være en god chance for, at ens forsikring dækker, hvis man laver en parkeringsskade på en andens bil, det som også i daglig tale kaldes for BILKA-buler. Det vil i så fald stå i betingelserne eller på ens police.

– Undersøg med din forsikring, hvordan du er dækket, hvis du kommer til at lave en p-skade. Eller om du kan tilkøbe dækning. Uheldet kan jo ske for selv den bedste. Hos GF er det faktisk sådan, at mange af vores bilkunder ikke betaler selvrisiko på ansvarsskader ved parkering. Det får man, når man er på et bestemt trin hos os, slutter Pia Golsche Knappe fra GF TrekantOmrådet.

Hos det kundeejede GF Forsikring får man del i årets overskud, selvom man er uheldig og får en skade i årets løb – fx hvis man uforvarende kommer til at lave en bule i en andens bil.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce