Operation X afslører i aften på TV2, hvordan en mistænkelig ny dansk forening og løgnagtige telefonsælgere udnytter syge børn til at narre penge fra gavmilde danskere.

Ifølge Operation X drejer det sig om Foreningen for Danske Kræftramte Børn.

Morten Spiegelhauer optrevler foreningen, afslører hvem der står bag og dokumenterer, hvordan foreningen med fiktive historier om kræftsyge børn, franarrer tusindvis af kroner fra velmenende danskere.

Et af disse callcentre, der har taget imod donationer fra Foreningen for Danske Kræftramte Børn, er Quality Call i Barcelona. Det ejes af Kodjo Emil Yacobi, der er født og opvokset i Fredericia.

Ifølge statens stamregister for virksomhedsoplysninger, er Quality Call sidst registeret på Glentevej i Fredericia, hvor det er under tvangsopløsning.

Advokat Thomas Weitemeyer, der er kurator i boet efter et callcenter, der også blev stiftet af Kodjo Emil Yacobi i 2015, og som er gået konkurs, oplyser i udsendelsen at der er et samlet krav på lidt over 600.000 kroner i konkursboet efter dette callcenter.

Kodjo Emil Yacobi er blevet anmeldt til politiet, da han ifølge advokat Thomas Weitemeyer har trukket penge ud til sig selv kort før konkursen.

Kodjo Emil Yacobi benægter i udsendelsen nogen som helst form for snyd i forbindelserne med donationerne.

Se Operation X på TV2 torsdag aften klokken 20.00.

Udsendelsen kan også ses på TV2 Play.

Læs mere om udsendelsen her