Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Ved dagens sene briefing har vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, kun en enkelt sag på programmet fra hele politikredsen. Det er det færdselsuheld på Strevelinsvej ved Snoghøj Landevej, som Fredericia AVISEN tidligere idag kunne fortælle om.

Der er tale om en personbil der er kørt over for rødt og derefter har ramt den anden bilist. Der er tale om to mænd, en mand på 29 år fra Fredericia og en mand på 30 år fra Svendborg. Der er ikke sket alvorlige personskader, men flere har været kørt til tjek på skadestuen, herunder to børn der var passagerer i den ene af de to biler. Men alle skulle være ved godt mod og kun kommet let til skade.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

http://jyskserviceaps.dk/