Sydøstjyllands Politi var i går massivt til stede i Fredericia, hvor de gennem fire timer jagtede en mand i Fredericia. Denne morgen fortæller Vagtchef Arno Rindal Pedersen, at man efter tre timer satte manden fri igen.

“Det er korrekt, at vi ledte efter en mand, som I også er blevet opdateret på i går. Han var kortvarigt anholdt, og blev så løsladt tre timer senere. Der var ikke noget i det, man ledte efter, og manden er ifølge mine oplysninger ikke blevet sigtet for noget,” sagde Arno Rindal Pedersen.

I var til stede med maskinpistoler, skudsikre veste og havde spærret dele af byen af – hvilke forhold retfærdiggjorde dette?

“Det er korrekt. Vi forsøger naturligvis at sikre sikkerheden og løse opgaven med en høj sikkerhed, men vi spærrede ikke hele byen af, da vi kunne nøjes med mindre. Jeg kan ikke sige meget mere om den konkrete sag, men de efterfølgende undersøgelser har vist, at der ikke var noget strafbart forhold,” siger Arno Rindal Pedersen.

1 KOMMENTAR

Skriv et svar