Københavns Politi efterlyser fortsat den 21-årige Helmi Mossa Hameed. Han menes at have ført den bil, der påkørte en femårig pige på Peter Bangs Vej på Frederiksberg onsdag eftermiddag. Pigen døde af sine kvæstelser.

Helmi Mossa Hameed blev onsdag aften efterlyst med et ældre billede. Københavns Politi bringer nu et nyere og mere vellignende billede af den efterlyste i håb om, at det kan lede frem til ham.

»Vi søger ham stadig intensivt, men har også brug for borgernes øjne og ører. Vi har en rimelig stærk formodning om, at det var den efterlyste, der førte bilen. Vi har søgt efter ham på de adresser, hvor vi havde en formodning om, at han kunne opholde sig, men uden held,« siger vicepolitiinspektør Knud Hvass.

Færdselsuheldet fandt sted onsdag eftermiddag omkring kl. 16. Her holdt en sort VW passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen i Peter Bangs Vej. Pludselig accelererede bilen, krydsede vejen og ramte den femårige pige og hendes mor på den modsatte side af vejen.

Pigen afgik kort efter ved døden, mens hendes mor blev lettere kvæstet. Efter uheldet flygtede føreren af bilen.

»Vi opfordrer stadig den efterlyste til at melde sig selv,« siger Knud Hvass.

Helmi Mossa Hameed beskrives som:

  • Mand, 21 år gammel
  • Mørk i huden og mørkt hår
  • Cirka 180 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • På gerningstidspunktet var han iført sort tøj

Helmi Mossa Hameed havde adgang til at bruge bilen, som ikke var stjålet. Han er i forvejen kendt af politiet, og vi opfordrer alle, der mener at have set ham, eller som kender hans færden efter uheldet, til at kontakte Københavns Politi på 1-1-4. Undlad selv at tage kontakt til ham.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Bjarne Andersen
Bjarne Andersen
1 måned siden

Efterlyst person er en kujon udtaler statsministeren, jeg føler nu også de politikere der har inviteret kujonen til ophold her i Danmark, må have en grim smag i munden, det er jo daglig kost, de gæster på vores regning optræder skandaløst, det er kujoner der politisk har sagt god for kujonen.