Efter en tid med udskiftning på borgmestergangen er der blevet ledige pladser i Fredericia Byråd. Steen Wrist har overtaget posten som Borgmester efter Jacob Bjerregaard, men efter ham er en ledig plads i By- og Planudvalget. Det har givet anledning til en mindre omstrukturering i Fredericia Byråd.
“Som ny borgmester indtræder jeg, Steen Wrist, som borgmester og i følgende råd og nævn efter Jacob Bjerregaard: formand for bevillingsnævnet, ADPs bestyrelse, Billund Lufthavns bestyrelse, Kanalbyens bestyrelse, valgstyreformand for Fredericia Gymnasium og formand for valgbestyrelsen, herunder Kommune-, Region-, Folketings- og EU-valg”, indledte den nye Borgmester, Steen Wrist.
“Lars Ejby indtræder i følgende: Social- og Sundhedsskolens bestyrelse i stedet for Jacob Bjerregaard. Søren Larsen indtræder i stedet for mig i følgende: Formand for By- og Planudvalget, det er dog udvalget der formelt selv vælger deres formand. Han indtræder også på min gamle plads i Kanalbyens bestyrelse, han indtræder som medlem af ekspropriationsudvalget vedrørende fast ejendom. Turan Savas indtræder som medlem af By- og Planudvalget i stedet for Søren Larsen. Finn Muus indtræder i Social- og Beskæftigelsesudvalget i stedet for Turan og i Senior- og Handicapudvalget i stedet for Søren Larsen. Som suppleant for delegerede i Kommunernes Landsforening indtræder Ole Steen Hansen i stedet for mig, samt som stedfortræder som valgstyreformand i Erritsø, også i stedet for mig. Christian Bro slutter runden af med en vigtig en: Skærbæk Fiskerihavn, hvor han indtræder i bestyrelsen”, forklarede Steen Wrist.
Hør mere om den socialdemokratiske gruppes tanker her: