Fredericia AVISEN har i forbindelse med OK18 talt med flere af deltagerne, heriblandt Lotte Troelsgaard og Steven Kramme.

OK18 blev skudt i gang ved 10-tiden i MesseC. I den forbindelse fangede Fredericia AVISEN Lotte Troelsgaard, der er fra Kolding og pædagog

“Det betyder utroligt meget, at vi her er i dag. Vi står sammen, og vil gerne finde en løsning. Vi er her for bakke op, og støtte fællesskabet,” fortæller Troelsgaard:

Havde du også kommet til Frederikshavn?

“Det havde ja. Det er ligemeget, hvor henne det var i Danmark, så var vi klar til kamp. Det  er rigtig vigtigt at kæmpe for hele landet,” understreger Lotte Troelsgaard, der håber at finde en løsning på konflikten:

“Vi forventer at finde en løsning, og så er det vigtigt, at vi står sammen hele landet, og skal finde en løsning på det her,” lyder ordene fra Kolding-pædagogen.

Steven Kvamme, OK18
Steven Kramme. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Steven Kramme er en af de lokale tillidsfolk, der var til stede i MesseC, og sad ved bord 14 sammen med de øvrige fredericianere.

“Jeg synes, at det er skaber fælles samling for folk i Fredericia og fagforeningen, at vi kan stå sammen om sådan noget her. Det er kæmpe stort,” siger Kramme til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Jeg er tillidsrepræsentant, og har stået her ude foran og klappet folk ind, og så deltager vi her i mødet.”

Kramme vil undgå lockouten, og håber derfor, at der bliver fundet en løsning til gavn for alle parter.

“Vi forventer, at vi undgår en konflikt og viser, at vi står sammen om det her. Vi skal finde en løsning på det her,” forklarer han.

I omegnen af 10.000 tillidsrepræsentanter er samlet i MesseC, og det er stort for fredericianske Kramme.

“Det er helt vildt, at det er så mange samlet her. Det viser, at vi har ét stort fællesskab og det er jeg stolt af,” lyder ordene fra Steven Kramme, der er lærer.