Tag turen ud i det blå og vær med til at fejre den officielle indvielse af Milepæleparken. Milepæleparken er et rekreativt område under udvikling ved det nye Kolding Sygehus og Sundhedscenter Kolding. Parken skaber forbindelse mellem Marielundskoven på den ene side og Skovvangen på den anden.

Ud over de grønne oaser af græs og skov, og de steder området allerede har at byde på, er der etableret en række ”Milepæle” specielt designet til både at fungere som genoptræningsmuligheder for områdets institutioner, men som også inviterer alle andre på en naturoplevelse udover det sædvanlige. Lege, træne, lære eller bare slappe af.

– Vi vil gerne se dig når vi ”slår dørene” op, og som en del af arrangementet vil vi desuden meget gerne høre dine ideer til hvordan området kan benyttes og udvikle sig, oplyser Kolding Kommune.

Milepæleparken er udviklet i et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune og Kolding Sygehus og realiseret med økonomisk bidrag fra Friluftsrådet, Christina Friederica Fonden samt Naturstyrelsen.

 

PROGRAM

15.00 

Indvielse ved Lis Ravn Ebbesen, Social- og sundhedsudvalgsformand og Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør på Sygehus Lillebælt

15.30 

Guidet vandretur og præsentation af Milepælene, med aktiviteter, leg og idéudvikling

16.30 

Idédeling og forfriskninger 

17.00 

Afslutning – og find din egen vej, nyd området på egen hånd.

Onsdag d. 18. maj kl. 15-17 

Tæt på Sundhedscenter Kolding, Skovvangen 2A, 6000 Kolding