Flere af FC Fredericias offensive kort bød sig til i 3-2-sejren mod Nykøbing. Efter pausen fandt fredericianerne skarpheden frem foran mål og sikrede sig sejren efter at være kommet bagud på et tvivlsomt straffespark.

FC Fredericia har tidligere været kritiseret for ikke at præstere på hjemmebane. Den kritik kan man ikke komme med mere. Efter søndagens sejr på 3-2 er FC Fredericia noteret for 18 point i otte hjemmekampe, og det er samme antal som Hvidovre, der grundet en bedre målscorer er rangeret højest i stillingen over bedste hjemmehold.

Gode på hjemmebane eller ej, ventede der FC Fredericia en svær modstander i form af Nykøbing, der ganske vist er oprykker, men de har vist sig, at de godt kan bide fra sig og har i sæsonens løb besejret blandt andet FC Helsingør, og så slog de FC København ud af pokalturneringen. Det vidner om et hold, der kender deres besøgstid, og det gjorde de også i første halvleg mod FC Fredericia.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Stik imod spil og chancer var Nykøbing kyniske, da de fik chancen. Alexander Nybo begik straffespark, og det omsatte Mathias Kristensen til en scoring, og det var derfor stillingen ved pausen, da der ikke skete yderligere i første halvleg.

Fra anden halvlegs start kom begge hold med frisk energi, og det slap FC Fredericai bedst fra. Kristian Kirkegaard fik udlignet til 1-1 efter 52 minutter, og få minutter senere var på Kirkegaard på spil igen, da han spillede Patrick Egelund helt fri. Egelund afdriblede Jannich Storch i Nykøbing-målet og fik bragt fredericianerne i front.

Med et minut tilbage af den ordinære spilletid slog Anders Holvad sejren fast. Indskiftede Samson Iyede fik spillet Holvad fri på bagerste stolpe, og fra en spids vinkel lykkedes det Holvad at få bolden i mål. I kampens allersidste minut lykkedes det Jacob Egeris at reducere til slutresultatet 3-2.

– Jeg var fint tilfreds med første halvleg. Ikke fordi vi spillede sprudlende, men vi havde teten i modstanderens felt. Defensiven havde vi styr på, og pausen brugte jeg mest på at få selvtillid ind i truppen, sagde FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen efter opgøret.

Hansen kunne fra bænken se hans indskiftning af Samson Iyede blev kampafgørende, og det var et plus i bogen.

– Vi har efterlyst det i løbet af efteråret. Det giver ikke sig selv, selvom man har en bred bænk, at den kommer til at gøre en forskel. Jeg ville bibeholde momentum med indskiftningerne, og gjaldt også Kjær og Basse, der fik også givet os tryghed, da de kom ind. Som trup var det en god indsats, forklarede Hansen.

Et af de store samtaleemner undervejs i opgøret var Nykøbings straffespark. FC Fredericias implicerede part i det var Alexander Nybo.

– Folk siger, at der var offside inden, og vi sov måske lidt i den situation. Jeg rørte ham ikke, og det var lidt underligt. Jeg prøvede at snakke med dommeren, men han havde besluttet sig. Spilleren sagde, at han ikke blev rørt. Vi snittede hinanden, da han lå ned. Det er skuffende, at det blev den måde, konstaterede Nybo.

Til gengæld skuffede Nybo ikke, da kampen var i den afgørende fase. Da det var nødvendigt diskede han op med en stor redning, da Nykøbings Nicolai Jensen fik skudt på mål i fri position.

– Når man føler, at vi havde puttet kampen over på deres side, så er det dejligt at være kampafgørende. Bortset fra, at jeg blev bortdømt, synes jeg, at jeg stod en fin kamp, forklarede Nybo.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (7): At lukke to mål ind ser ikke så pænt ud, men med et tvivlsomt straffe som det ene, og et mål i overtiden, hvor han intet kunne stille op, ændre det på det. Pillede undervejs flere store chancer.

Oliver Olsen (4): Blev lidt Bambi på glatis i nogle dueller defensivt, men var til gengæld sikker på bolden.

Christian Ege (7): Som styrmand i forsvaret slap kaptajnen godt fra.

Jeppe Brinch (4): Var udfordret flere gange defensivt, men holdt dog for det meste stand.

Alexander Jensen (7): Kom godt med fremad i banen, og havde en fod med i spillet til det udlignende mål.

Kristian Kirkegaard (10 – Man of the Match): Det meste af FC Fredericias offensive spil går igennem Kirkegaard, og kampen mod Nykøbing var ikke en undtagelse. Han var selv farlig, og satte holdkammeraterne i scene. Det blev bedst eksemplificeret ved, at han udlignede til 1-1, og leverede pasningen, der sendte Egelund alene afsted mod Nykøbings mål, da han scorede til 2-1.

Valance Nambishi (4): Fyldte godt centralt i banen, men var ikke god i boldomgangen.

Andreas Lausen (4): Den unge midtbanespiller fik chancen fra start, men var anonym bortset fra et langskud, der ramte stolpen.

Nicolaj Ritter (7): Fik lukket ned for det meste defensivt, og gik godt med i det fremadrettede spil.

Patrick Egelund (7): Burde have scoret minium et mål mere, men selve målet til 2-1 viser de kvaliteter, som Egelund besidder. Med hurtighed løb han fra Nykøbings forsvar, og med tekniske egenskaber afdriblede han Nykøbings keeper og satte sikkert bolden i mål.

Anders Holvad (7): Krydrede en solid arbejdsindsats med at score til 3-1 fra en spidsvinkel. Den rutinerede angriber er inde i en god formkurve med tre mål i de seneste seks opgør.

Samson Iyede (7): Kom ind og bidrog med løb i tagrummet, og det gav pote, da han leverede assisten til Holvad.

Jonathan Kjær (UB): Spillede ikke.

Mikkel Basse (UB): Spillede ikke nok.

Erik Nissen (UB): Spillede ikke nok.

Skriv en kommentar