Den sidste kvalitet på den sidste tredje del af banen kostede FC Fredericia, da de fredag aften tabte til FC Helsingør. Nederlaget betyder, at det bliver meget svært for fredericianerne at ende i top-2, der giver oprykning.

Hvis FC Fredericia skulle gøre sig forhåbninger om at spille med om oprykning skulle de for alt i verden ikke tabe til FC Helsingør, der inden kampen havde tabt fem kampe i træk. Det var dog ikke til at se, at Helsingør har været nede i en bølgedal, da de kom med et aggressivt pres, der trykkede FC Fredericia i bund i store dele af første halvleg. De helt store chancer udeblev, og de få gange FC Fredericia var tæt på Helsingørs mål, var det farligere end når nordsjællænderne havde bolden. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Til gengæld blev det farligt efter en fejl få minutter før pausen. Bagkæden i højre side stod lavt, og samtidig fejlvurderede Christian Ege en situation, der gjorde, at han pludselig lå i græsset, og så var Daniel Norouzi helt fri i FC Fredericias felt og han kunne sikkert score til 1-0. I anden halvleg mistimede en Helsingør til gengæld også en vurdering, og så var der frit løb til Oliver Olsen, der udlignede til 1-1.

Efterfølgende blev FC Fredericia presset i bund, og efter tre store redninger af Oscar Hedvall gik den ikke længere. En returbold havnede hos Eliah Just, der satte bolden i mål til 2-1. På trods af et stort pres i slutningen af kampen lykkedes det ikke FC Fredericia at få udlignet.

adp-as.dk

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Oscar Hedvall (7): Ved stillingen 1-1 viste han, hvilken klassekeeper han er. Hev flere store redninger op, og viste, at han er en af rækkens bedste keepere. Hvis FC Fredericia kan holde på ham, skal de gøre alt for det.

Oliver Olsen (7 – Man of the Match): Den unge back spillede en god kamp, og var god til at tage offensive løb også, og det endte også med at give et mål.

Jeppe Gertsen (UB): Udgik med en skade.

Christian Ege (4): Så ikke alt for heldig ud ved 1-0-målet, men udover det var han sikker i indgrebene.

Nicolaj Ritter (4): Efter nogle kampe ude pga. en skade var Ritter tilbage. Det var ikke helt på topniveau, men han faldt ikke igennem.

Valance Nambishi (4): Midtbanekrigeren falder aldrig igennem på fight, og viste momentvis også godt spil med fødderne.

Mathias Kristensen (02): Fik ikke gjort den forskel med bolden, som han har gjort i andre opgør. Det fungerede ikke for ham.

Kristian Kirkegaard (02): Sjælden skidt kamp af Kirkegaard, der i første halvleg havde et par chancer, hvor han på en god dag havde scoret på minimum den ene.

Alexander Jensen (4): Blev kastet rundt på banen, men gjorde det i det store hele fint. Dog ikke helt så iøjnefaldende som på det seneste.

Patrick Egelund (02): Var meget usynlig og skabte intet.

Anders Holvad (4): Løb mange meter, men fik ikke sat sit aftryk på kampen.

Erik Nissen (4): Blev kastet ind, da Gertsen gik i stykker. Det slap han nogenlunde fra.

Samson Iyede (UB): Spillede ikke nok.

Marcus Hannesbo (UB): Spillede ikke nok.

Christian Tue (UB): Spillede ikke nok.

Jeppe Brinch (UB): Spillede ikke nok.