Fredericia AVISEN tager en lille rundtur hos nogle af de kendte fredericianere for at høre om deres nytårsfortsæt eller mangel på samme. En trend viser sig hurtigt, at datoen 1. januar er udvisket som skæringspunkt og skifte for planer.

For mange danskere byder 1. januar på et nytårsfortsæt. Efter, at de sociale medier er blevet en fast del af hverdagen, bliver ønsker om forandring mere offentlige, men en tendens er, at nytårsfortsæt er på retræte. Men flere af de fortsæt, jeg har set på mine newsfeeds har været de klassiske som rygestop, mere sundhed og måske at koble af fra de sociale medier.

Søren Møller

Første mand i telefonen på den første arbejdsdag i det nye år, er Teaterdirektør Søren Møller som ikke har et nytårsfortsæt. “Jeg dyrker ikke nytårsfortsæt, jeg prøver at sætte pilen lidt længere, jeg sætter ikke mine planer en gang om året”, siger Søren Møller.

Søren Møller
Søren Møller ser frem mod et nyt Fredericia Teater. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Sørens altoverskyggende opgave og der hvor pilen peger hen er mod et nyt Fredericia Teater, noget vi på redaktionen kan stemme med på.

Susanne Eilersen

Vi taler med Susanne Eilersen, som lige er kommet hjem efter en ferie på Tenerife, så hun er klar til 2019, selvom vejret er lidt trist i Danmark lige nu.

Susanne ser frem mod Valgkamp. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“jeg har faktisk ikke sat mig noget nytårsfortsæt, de kan aldrig holdes, jeg havde, da jeg var ung, men de holdt aldrig – så nu har jeg mere løbende nogle mål, jeg skal nå”, siger Viceborgmester Susanne Eilersen.

“Men hvis der skulle fiskes et nytårsfortsæt frem, så må det være valgkampen, jeg skal gøre, hvad jeg kan for at blive genvalgt, så det er min mission her for det første halvår i 2019; at trække i valgarbejdstøjet”, siger Susanne Eilersen.

Men ellers står det nye år for Viceborgmesteren på at prøve at spise lidt sundere, mindre sukker og fedt da hun skal være mentalt klar til valgkampen.

Elsa Billund

Vi er forbi Billunds Boghandel, hvor der var fuld fart på kundebetjeningen, vi fangede dog Elsa Billund for en kort stund om nytårsfortsæt.

“Jeg har ikke som sådan et nytårsfortsæt, men jeg ønsker altid at kunne læse flere bøger, jeg elsker at læse bøger og føler altid, at jeg kan læse flere”, siger Elsa

Tegning
Elsa Billund – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Som samtalen skrider frem, bliver Elsa dog en smule underfundig og har måske i virkeligheden et nytårsfortsæt.

“Jeg vil gerne have mere tid til det, der ligger ud over det her i butikken, mere tid til det nære”, siger Elsa.

Har du selv et nytårsfortsæt? Og hvis du har, hvad er så dit?

http://www.vw-fredericia.dk/?gclid=Cj0KCQiA37HhBRC8ARIsAPWoO0xwqrnDkldfoKMFxtisjKIA2KLUt3OBj2oScJX61fUt6tucz9XFTKoaAm_AEALw_wcBAnnonce