Forside Erhverv Nyt udstyr til FJJK

Nyt udstyr til FJJK

DEL
Foto: FJJK

FJJK havde fint besøg torsdag til træning ved rollingerne (5-8 årige). Lars Jensen, filialchef i Sydbank Fredericia, besøgte klubben og overrakte det flotte beløb til klubben.  

FJJK (Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub) har fået en flot donation fra Sydbank Fonden. Ialt 16.595 kr er der blevet doneret, et beløb som er gået til nye kastemåtter, kastedukker og et fitness ur.

Klubben er glad for beløbet og alt det nye udstyr, som bliver brugt mange gange om ugen” fortæller formand Lasse Svane Weimar.

Efter Lars Jensens besøg i klubben skrev han på facebook:”En fornøjelse at overrække donationen fra Sydbank Fonden. Jeg overværede en del af rollingernes træning. Fantastisk at se respekt, målrettethed og disciplin gå hånd i hånd, hos så mange børn på en gang. Det ser ud som om der, udover kampsporten og det sociale, bliver arbejdet seriøst med grundlæggende værdier i klubben. Kæmpe like fra mig

Lasse Svane Weimar slutter: “Det skal lyde en kæmpe tak til Sydbank Fonden for donationen.

Annonce